Så har vi været på vores bryllupsrejse, en tur i den sydlige Californien, en tur som har bragt os rigtig mange minde og rigtig mange fotos med hjem. Vi tilbragte 13 dage i USA, og kørte ca. 2800 km igennem flere flotte områder. Turen var helt igennem super god, og vi oplevede landskaber og mødte folk som vi aldrig havde gjort før. Vi har lavet denne rejseblog, hvor du kan læse om vores tur, eventuelt finde inspiration til en tilsvarende rejse. I er altid velkommen til at spørge, hvis i vil vide mere. Læs hele vores rejseblog herunder.

Rejse Blog USA

1. Dag:

Så kom dagen hvor vores store USA eventyr skulle begynde. Vi stod op kl. 04.30 og kørte mod Billund kl 5.30, hvor vi skulle tjekke ind 2-3 timer før afgang kl. 10.55. Vi fik noget morgenmad i lufthavnen inden vi satte os i flyet mod Frankfurt. Vi ankom til Frankfurt kl 12.30 og havde kun 40 min til at finde næste fly mod Washington – og det er absolut ikke meget i så stor en lufthavn. Vi løb gennem hele lufthavnen indtil vi nåede til pas kontrollen, hvor der var enormt mange kinesere, som også lige skulle igennem paskontrollen. Heldigvis var der nogle søde danskere – som skulle med samme fly videre og var kommet fra samme fly som os – der var lidt længere fremme i køen og de fik os foran dem. Og så løb vi ellers alle 4 mod flyveren, som vi fandt og hoppede om bord på ca. 5 -10 min før den lettede. Og hold op for et fly – det var jo MEGA stort – vi fik os installeret og første del af rejsen begyndte med ca. 8 timers flyvning mod Washington. I Washington havde vi ca. 2 timer til at skifte fly i. Det burde kunne nås, men i Washington er der et KÆMPE sikkerhedstjek med billede af en, fingeraftryk af alle 10 fingre, og nøje gennemgang af diverse dokumenter. Så igen nåede vi kun lige om bord på flyet i rette tid til, at vi troede vi skulle lette – men nej vi manglede såmænd piloten til flyet, som ikke kun lette fra New York pga. uvejr her. Så vi ventede i et meget varmt fly indtil de efter 1 time besluttede, at vi skulle af flyet, da de ikke vidste hvornår vi kom af sted. Efter at have siddet 1 time i lufthavnen blev vi igen kaldt om bord da piloten var på vej dertil. Da vi så kom om bord blev det tidspunkt igen udsat med 45 min. så alt i alt blev vi ca. 3 timer forsinket. Rette trætte ankom vi til LAX (lufthavnen i Los Angeles), hvorefter vi så kunne konstatere, at INGEN af os havde en kuffert. Den fik vi efterlyst hos United Airlines, som kunne se vi ville få kufferterne dagen efter. Vi fik afhentet vores bil hos Alamo Biludlejning, og fik fundet vej til hotellet Hacienda Hotel i Los Angeles. Et okay hotel – dog noget slidt, men ligger praktisk for afstand til lufthavn. Niels fik styr på de medbragte taletidskort (købt hos Readysim.com – ca. kr. 400 for 2 kort med 1GB data på hver kort og gratis taletid i USA), som senere skulle vise sig at blive en rigtig god investering. Meget trætte hoppede vi i seng omkring kl. 03.00.
Fakta:
Overnatning: Hacienda Hotel, 525 North Sepulveda Boulevard, El Segundo, CA 90245

2. Dag:

Selvom vi var meget trætte da vi gik i seng, kunne vi alligevel ikke sove længere end til kl. 6, så vi stod op og fik kontakt til United Airlines, som kunne fortælle at vores kufferter ville komme til LA lige over middag. Vi besluttede at vente på kufferterne og brugte så først tiden på at besøge Ralph (stort supermarked), hvor provianterede lidt til turen bl.a. en termokasse med is til kolde drikkevarer, frugt osv. Herefter kørte vi lidt rundt i LA bl.a. ud til Redondo Beach, hvor vi så søløver og en kunstig anlagt strand – midt i storbyen. Temperaturen i LA var 25-27 grader og let overskyet. Efter igen at have haft kontakt til United Airlines kørte vi i lufthavnen, og her fik vi fat på Niels’ kuffert, men min manglede stadig. De mente den nu ville komme om aftenen, og herefter ville de få den sendt til Las Vegas, som var vores næste sted på turen. Kl. ca. 16.30 kørte vi ud af LA -sammen med rigtig mange andre – så turen ud af LA tog lang tid. Vi kørte på 8 sporede motorveje og nogle steder med 6 andre motorvejs broer over os. Turen til Las Vegas var med store ørken bjerge omkring os og meget bart – men alligevel en flot tur. Først stop var nær Barstow, hvor vi havde fået at vide der var et stort Outlet – Tanger Outlet. Vi fandt outlettet med mange butikker f.eks. Ralph Lauren, Nike, Reebok, Samsonite og mange flere. Klokken var da 20.10 – og outlettet lukkede desværre kl. 20 – så ingen shopping i denne omgang. Vi fortsatte herefter turen mod Las Vegas. Langsomt som vi nærmede os Las Vegas steg temperaturen til 32 grader (midnats temperatur), og vi fandt ind til hotellet mellem alle lys reklamer, musik og larm – og fik parkeret bilen i et noget skummelt p-hus. Vi kom ind på hotellet The Quad Resort & Casino, som har 2543 værelser, men bl.a. også eget “wedding chapel”, biludstilling på 5. etage, swimmingpool, spa og så selvfølgelig et casino- og så er det faktisk et af de mindre hoteller her.
Vi fik langt om længe et værelse med 2 Queen size beds i den rolige del af hotellet, så trætte hoppede vi igen i seng kl.3.00.

Fakta:
Kørte km: 300 miles eller 480 km
Overnatning: The Quad Resort and Casino, 3535 Las Vegas Boulevard, Las Vegas, NV 89109

3. Dag:

Så vågnede vi op til en dag i Las Vegas, hvor vi havde fået mulighed for at få indhentet lidt søvn inden vi ville udforske byen om dagen. Vi spiste noget kombineret morgenmad/frokost ved hotellet som bestod af sandwich med ost og skinke – og ikke mindre end 12 lag skinke i en sandwich! og en lille kop kaffe er en halv liter! Det må siges – ALT er bare stort her. Vi gik en tur på The Strip, hvor temperaturen havde sneget sig op på 38 gr. i skyggen – pyha – vi fik drukket en masse vand, mens rigtig mange herover drikker slush ICE i kæmpe rør, som vi også kender derhjemme. Her er der bare spiritus i det hele – ja, selv isene. Så mange render rundt på gader og hoteller total stangstive fra om formiddagen. Vi shoppede lidt i “Miracle Mile shop” (her var aircondition og mit “kuffert-eventyr” er endnu ikke afsluttet, så der var brug for lidt fornødenheder i Bodyshop). Centeret har 170 butikker, casino og teater. Den ene af gaderne var malet som om man gik under åben himmel, og hver halve time var der så ” torden vejr” og “regnvejr2, hvor de havde sat dyser i loftet, som gav regnvejr. Typisk amerikansk at lave et sådant opstillet show, men godt fundet på og det samlede folk til. I midten af gaderne kan man  så få sat hår, ordnet negle, massage, makeup osv. Herefter tog vi en tur rundt og kiggede på byen med de imponerende hoteller. Vi var bl.a. inde på Caesars Palace, som udover hotel med 3960 værelser, også har Colleseum som er en stor sal hvor bl.a. Rod Stewart, Celine Dion, Shania Twain og Elton John giver koncerter. Efter et lille hvil på hotellet og samling af kræfter til en ny tur i Las Vegas, var det nu blevet aften og alle lysene lyste gaderne op – og nu var der enormt mange mennesker her. Vi så The Veterian, Bellagio, Treasure Island samt de mange gadeshows og optræden af bl.a. Simpson, Mickey og Minnie, transformers, Spiderman m.m. Kl 22.00 var vi tilbage på hotellet, hvor vi var en smut på kasinoet og rykke i den enarmede, inden vi igen igen tjekkede hvor langt de så var i sagen med den forsvundne kuffert. P.t. er vi lovet den kommer i nat, men efterhånden vil vi vist se det før vi tror det.
Fakta:

4. Dag:

Juhuuu – min kuffert kom i nat kl 3 – dejligt! Efter vi havde fået tanket bilen op, og fået købt is-blok og vand til turen, forlod vi Lad Vegas kl. ca 10.30 i i 31 gr. varme. Da vi holdt ved tanken buldrede det omkring os – og Niels er overbevist om at det var et mindre jordskælv vi var vidne til. Om det var, får vi nok ikke opklaret, men det var godt nok noget underligt. Herefter gik turen nordpå med Death Valley som første mål. Vi kørte langs kæmpe store bjergkæder hele vejen – helt golde og ørkenagtige. Turen gik gennem Indian Spring, som stort set kun rummer en militær lufthavn. Næste stop var i Argosa Valley kl. 12.30, hvor temperaturen nu var nået op på 38 gr. Vi gjorde holdt ved Restauranten ”Area 51 – Alien Center”, og Niels kunne genkende stedet fra et af de utallige programmer han har set på Discovery. Area 51 er kendt for sine UFO historier og har også være med i flere film bl.a. ”Independece Day”. Vi kom i snak med en rar bedstemor og hendes barnebarn, og da vi sluttede vores snak med hende, var det med et ” Have a Nice trip and God bless You”.
Vi nåedetil Death Valley omkring kl. 13.30, og besluttede at tage turen gennem dalen. Det var en kæmpe stor oplevelse med meget ørken og golde bjerge. Temperaturen nåede op på 46 gr. Og da der var fare for at bilen kunne koge over, hvis aircondition kørte, blev det uden aircondition de fleste stedet – og det er altså varmt! Men det var en KÆMPE oplevelse og man kan slet ikke beskrive hvor stort det område er. Hele tiden tænker man at nu må man passere det sidste bjerg, men nej et nyt dukker op. Kl. Ca. 16.30 var vi ude af Death Valley. Vi tog et hvil og en is til at blive kølet ned på i Lone Pine, som er en meget lille by med kun én vej gennem byen. Vi så jord egern og en kolibri – desværre var vi ikke hurtige nok til at få dem fotograferet. Aftensmaden indtog vi i Bishop på ”Jack in the box” – en tro kopi af Mac Donalds, men det var mad og smagte ok – og vi skulle jo videre til vores næste mål Mammoth Lake, hvor vi også skulle overnatte. Så begyndte kørslen gennem endnu flere bjerge – nu begyndte der dog at komme lidt grønt ind imellem også. Langt oppe i bjergene fandt vi vores hotel “Mammoth Mountain in”, som er et rigtigt fint hotel, og vi fik værelser i ”Yoddle-huset”. Skibakkerne er lige udenfor døren med kabine lifter og det ser ud til at være et fint ski sted om vinteren. Om sommeren bliver området brugt til Mountain bike ture og outdoor liv generelt. Temperaturen var nu kun 16 gr., så det var noget af en modsætning til Death Valley. Meget trætte krøb vi i seng omkring kl. 22.00. Vi har endnu ikke fået vendt rundt på nat og dag, men det kommer nok når vi skal hjem.
Fakta:
Kørte km: 346 mile eller 554 km
Overnatning: Mammoth Lakes, Mammoth Mountain Inn, 1 Minaret Road, Mammoth Lakes, CA 93546

5. Dag:

Ja som sagt er der endnu ikke vendt rundt på tiden, så kl. 5.30 vågnede jeg igen, og begyndte så at kigge på vores tur i dag. Temperaturen var nu 22 gr., og efter morgenmad på en hyggelig lille italiensk cafe, kørte vi endnu mere nordpå, og første stop var ved Mono Lake, som er en meget stor vulkansk sø der ikke har udløb i et hav. Og netop fordi den ikke har udløb i et hav, har den en stor koncentration af salt, og der kan ikke leve fisk deri, men andre smådyr lever der og skaber et rigt fugleliv omkring søen. Søen er kendt for sine salt klipper, som er skabt af kildekalk fra de vulkanaske kilder midt i den salte sø. Klipperne er kommet til syne fordi søen er drænet for meget vand, da man, da man tidligere har pumpet vand fra den til LA. Herefter kørte vi til Bodie, som er en forladt guldgraver by, der står i sin oprindelige stand. Det var en meget lang tur derud – på grusvej meget af vejen, og langt langt ude i bjergene, men bestemt et besøg værd. Guld eventyret i Bodie startede i 1859 med guldgraveren Bodie fandt guld her, og siden er der fundet guld for 100 millioner dollars her. Da der boede flest i byen var der 10.000, så der er både kirke, hotel, skole osv. I dag står byen som den blev forladt af de sidste i 1974., og man forsøger at bevare tingene i sin oprindelige stand, så der ligger rester af tøj, flasker, madrasser osv. Herudover fik vi også øje på et lille jord egern der ikke var så sky, så lidt foto blev der taget. Efter at have provianteret i Lee Vining, begyndte vores tur til Yosemite parken gennem Tioga passet omkring kl. 14.30 – og lad os bare sige det kort: alperne i Østrig, Frankrig, Italien og bjergene i Danmark og Norge kan godt pakke sammen! Det er så KÆMPE stort og med så meget flot natur, som man slet ikke kan forestille sig ! Der er store søer i Parken – f.eks. Tioga Lake og Tenaya Lake, små elve, og et flot dyreliv. Vi så ingen bjørne, men jord egern, firben og hjorte. Kl. Ca. 19.30 var vi igennem parken og nåede til vores overnatningssted, som var Yosemite View Lodge. Et rigtigt hyggeligt sted, som ligger lige ud til Merced River, som løber lige langs vores terrasse. Hotellet havde opfanget vi var på bryllups rejse, så vi fik et virkelig fint værelse med terrasse ud til elven, jacuzzi og pejs på værelset og en dobbelt bruser – ren luksus til vi var midt i en park. Efter at have fået lidt aftensmad og afprøvet jacuzzien gik vi trætte i seng kl. 22.30.
Fakta:
Kørte km: 163 mile eller 261 km
Overnatning: Yosemite NP Area, Yosemite View Lodge, 11156 Hwy 140, El Portal, CA 95318

6. Dag:

Næste morgen spiste vi morgenmad, som vi havde købt i det lokale supermarked. Vi var efterhånden ved at være noget træt af æg til morgenmad – så var havregryn med alt for meget sukker i så trods alt bedre. Kl. 10.00 startede vi ud fra Yosemite i 30 gr. varme og kørte en meget smuk tur til Mariposa. Vejene var meget smalle og vi oplevede også at vejen langs et bjerg var spærret pga. sten skred, så de havde i stedet bygget en bro ved siden af så man kunne køre turen. Efter Mariposa kørte vi til Oakhurst, og temperaturen havde nu nærmet sig 37 gr. Målet var en anden del af Yosemite parken – Mariposa Grove, hvor vi ville opleve de store Sequoia træer, hvor over 200 af træerne har en diameter på over 3 meter. Vi besluttede at tage en guidet tur i parken i en tur vogn, da turen rundt til fods ville vare min 6 timer – og så var der også lige varmen. Det var givet rigtig godt ud og vi fik meget information om parken og træerne, som vi ellers ikke ville have fået. Vi så Grizzly Giant, som har en diameter på 9 meter, California Tunnel tree hvor en pickup kan køre igennem. Træerne er omkring 2800 år gamle, og det der holder sammen på træet er barken, som er enormt tyk, og hver træ suger flere hundrede gallon vand pr. dag. Mammuttræerne stopper aldrig sin vækst, men bliver ved til vind eller sne får bugt med det. Ild som normalt betragtes som træernes værste fjende, har ingen effekt på på mammuttræet – barken er næsten uden harpiks og de tykke trævlede barkfibre er næsten umulige at antænde. Vi var glade for at vi besluttede at tage denne lille omvej inden vi tog videre til vores mål for dage, som var San Fransisco.
Da vi var færdige i parken, var kl. ca. 15.00 og herefter gik turen vest på mod San Fransisco. Vi kom fra et meget tørt og bart landskab – udenfor Yosemiteparken til en lille by Merced – og her ændrede omgivelserne sig. Vi så kæmpe store marker, hvor de dyrkede pistacienødder, majs, vin, oliven, jordbær og fersken. Det var nærmest et helt landbrugsområde, som vi var kommet til og det bare fortsatte og fortsatte. Da vi nåede til Gustine og ud til Highway 5, som vi skulle køre på til San Fransisco, ændrede klimaet sig igen. Vi troede først det var store sandbjerge der lå i horisonten, men det viste sig at være svedne marker, som lignede sandbjerge. Kl. ca. 20.30 ankom vi til Hotel Fusion, som ligger lige ved siden af Union Square – perfekt for shopping. Men temperaturen var nu faldet til 16 gr. – uha det var koldt!
Fakta:
Kørte km: 291 mile eller 466 km
Overnatning: San Fransisco, Hotel Fusion, 140 Ellis Street, 94102 San Fransisco

7. Dag:

Ankommet til San Francisco og sovet på et rigtig fint hotel – Fusion Hotel lige midt i byen. Men selvom hotellet var fint, var morgenmad i et meget lille værelse i hotellet, hvor vi så skulle stå oveni hinanden og finde morgenmad, og så spise det på vores eget værelse eller i lobbyen. Men det fortæller vist lidt om at amerikanerne ikke vægter det med måltiderne så højt – de tager noget undervejs på deres tur i bil eller tog. Vi startede dagen med at køre ud Pier 31/33 med bus gennem byen, hvor vi skulle med færgen ud til til Alcatraz. Der var rigtig mange som skulle ud med færgen ud og se fængslet, så der var lidt ventetid. Heldigvis havde vi købt billetter hjemmefra – ellers havde næste ledige afgang været 14.08.13 (ca. 1 mdr. senere). En lille sejltur på 10 min. og så lander man på fængselsøen, og her fra går det til fods rundt på øen. Vi var med på en “lyd” tur, hvor man høre historien om øen og fortællinger fra tidligere fangere, som kan fortælle om livet i deres små celler. Og små det er de, kun lige plads til en seng, en stol og et bord samt et toilet og varme var der ikke. Her var de indespærret i flere dage af gangen, de kom kun ud 2 timer hver weekend. Som en fange havde skrevet: ”Denne ø er ikke godt for noget menneske eller dyr”.
Efter vi kom tilbage fra Alcatraz tog vi ud til Pier 39. Stedet har været meget berømt for sine mange søløver, men i 2010 har søløverne forladt stedet – man er ikke sikker på hvorfor, men man har fundet ud af de tager sydpå om sommeren, og så kommer de som regel tilbage igen om foråret. Der var dog en enkelt søløve da vi var derude, så vi fik knipset et par billeder. Pier 39 er en rigtig flot sted med mange sjove butikker og restauranter, vi spiste vores middagsmad på ”Luiggi’s Pizza”, og ja Niller spiste selvfølgelig en alt for stor pizza igen. Efter Pier 39, besluttede vi at købe et dagskort til busserne, så vi kunne køre frit rundt resten af dagen. Vi tog en bus ud og se Golden Gate på nær hold. Vi gik en tur på broen og fik taget rigtig mange billeder. Herefter gik turen tilbage til Jefferson St., hvor Cable Cars afgår fra, vi sprang på en vogn og kørte igennem byen tilbage til vores hotel. Det var en meget speciel og sjov oplevelse at køre med de her Cable Cars, og se hvordan de styrer dem manuelt. Vi lavede et stop i en Converse butik, hvor Lene fandt et par sko, og efter et hurtigt pitstop på en Burger King lige omkring hjørnet ved hotellet, gik vi i seng fyldt med indtryk fra en rigtig dejlig dag i San Francisco – her kan man bruge rigtig langt tid, måske en anden gang 😉
Fakta:
Billetter til Alcatraz – købt på nettet og printet ud hjemmefra: www.alcatrazcruises.com

8. Dag:

Efter vi havde fået morgenmad ville vi shoppe lidt mere inden vi kørte videre – og det blev til et besøg i en Nike Butik, hvor Lene købte sko, og i en Levis Store hvor Niels fik cowboybukser. Herefter gik vi tilbage, fik tjekket ud af hotellet og fat på vores bil igen, som var blevet parkeret af en fra hotellet, da vi ankom til byen.
Vi havde på vores tur dagen før set Lombard Street på afstand, men ville gerne se den på nærmere hold, så vi fandt stedet på GPS, og da vi kom derud kunne vi ikke lige finde en p-plads i nærheden, så Niels tog en rask beslutning og kørte ned af Lombard Street. En sjov oplevelse – gaden er meget stejl og snoet og vi kom fint igennem. Gaden har dog kun 18% stigning, mens den stejleste i San Fransisco har en stigning på 31%. Efter vi havde fået taget lidt billeder for enden af gaden, kørte vi mod ”Painted Ladies”, som er forskellige farvede træhuse. Det var dog meget svært at finde P-plads derude, så vi fik kun et syn på dem fra bilen.
Kl. ca. 14.30 forlod vi San Fransisco og kørte mod Monterey – ned af Highway 1. I området er der mange der dyrker vindruer, artiskokker og forskellige andre grøntsager. Og omkring Santa Cruz, så vi en masse spanske arbejdere, som var i gang med at plukke jordbær. En hyggelig tur ned langs kysten, hvor næste stop var Monterey, hvor vi ankom kl. ca. 18.30. Monterey er en lille hyggelig by, som lever af deres turister. Vores fornemmelse af byen var at det var lidt a la Blokhus herhjemme – bare noget større, da der bor 39.000 mennesker der, men en ”soveby” udenfor sæsonen. Om aftenen gik en tur ned til havnen, hvor der lå en masse restauranter og små butikker, hvor vi købte lidt hjemmelavet chokolade til kaffen om aftenen.
Fakta:
Kørte km: 126 mile eller 202 km
Overnatning: Monterey, Monterey Downtown Travellodge, 675 Munras Avenue at Fremont St, Monterey, CA 93940.

Dag 9:

Op i gang tidligt, vi skulle ud og se en masse. Vi startede med vores morgenmad på hotellet sammen med en flok svenske turister. Ganske udmærket måltid, og nok til vi kunne komme videre. Vi satte kursen mod den berømte ”17 mile” tur, som starter i Monterey og ender i Carmel. En køretur som bragte os igennem ikke mindre end 10 golfbaner, alle sammen klubber hvor man skal inviteres for at spille. I dette områder tilbringer mange ”kendisser” deres fritid. Husene er store og der bliver brugt rigtig mange penge på at vedligeholde dem. Vi så adskillige ansatte som ordnede deres haver, pools m.m. Køreturen bragte os helt ud til kysten, hvor hul nr. 18 ligger helt ude ved klippen ned til kysten, så her skal man ikke ramme ved siden af. Turen kostede $9.75 og er det hele værd. Herefter satte vi kursen med mod Big Sur. En strækning som er kendt for sine kringlede veje med ikke mindre end 29 broer, som bragte os over dybe kløfter og brede slugte. En rigtig flot tur, hvor Lene mange gange var helt stille og blot kiggede de mange (50-100 m) meter ned til vandoverfladen, alt i mens vi køre stille og roligt af sted. Vi lavede mange stop og tog billeder, vi så f.eks hvaler, som svømmer op og ned langs kysten, men som normalt er svære at spotte på de store afstande. Det var en flok turister som havde spottet dem, og vi stoppede op for at se og tage nogle fotos. På turen så vi rigtig mange store fugle, ørne og pelikaner, som fløj op og ned langs kysten, et rigtig flot syn når disse fugle flyver blot nogle hundrede meter ved siden af bilen. På turen til Pismo Beach via Highway 1, kommer man forbi Hearst Castle, et enormt stort slot, som er bygget af William Randolph Hearst. Slottet ligger højt oppe på et bjerg, og man ser allerede de mange tårne, når man kommer kørende ned af Highway 1. Vi svingede af mod slottet, og kunne på afstand se at det var en stor turist attraktion. Der var rigtig mange biler på de enorme p-pladser, og man skulle afsætte min. 2-3 timer for at se det hele. Vi valgte derfor at nyde udsigten til slottet fra behørigt afstand, altså fra en af de mange p-pladser, da vi jo allerede havde en stram tidplan foran os. Vores tur fortsatte ned langs den flotte og naturskabte kyst på Highway 1. Et af vores næste stop var ved en ”drop off”, hvor der på skiltet stod ”elephant seals”, dette måtte vi se, så endnu en gang svingede vi vores bil ind til siden for at snuppe et par fotos. Ude af bilen blev vi mødt af en stiv kuling og en flok rigtig ”frække” jordegern. Vi kunne på nært hold høre og se de tons tunge dyr ligge og puste på stranden. Nogle af dem havde lidt svært ved at finde deres plads, og der opstod gang på gang små slagsmål om pladserne. Det lyder rigtig sjovt, når disse dyr kæmper om pladsen. Vi fik en række flotte billeder med i kassen, og hoppede tilbage i bilen, væk fra den stive kuling og de kun 16 grader. Turen fortsatte op og ned af bjergene, først igennem sky-dækket og så ned til kyst niveau igen, lidt lige som at køre i rutsjebanen. Vi fandt en lille hyggelig landevejs cafe, hvor vi gjorde holdt for at få noget at spise. Vi valgte en klassisk amerikansk menu, Cheesburger, fries og en ½ liter cola, jeps kultur, kultur og kultur (der var nu heller ikke så meget andet at vælge mellem). Så var vi tanket op, og klar til de sidste kilometer, eller miles til Pismo Beach. Det sidste stykke vej bød på lidt vejarbejde, hvor der kun var et spor farbart. Her var der i begge ender opstillet en medarbejder, som stoppede og startede trafikken, altså ligesom et lyskryds. Vi var begge enige om at dette var nok det mest kedelige job i hele verden. Kl. 18.30 ankom vi til Pismo Beach, endnu en lille kystby, som allermest er kendt for at være den eneste strand i USA, hvor man må køre på stranden. Hvilket rigtig mange amerikaner gør brug af med deres store biler og motorcykler. Vi fik checket ind på hotellet, og gik herefter en lille tur rundt i området. Der var en lille restaurant ved siden af hotellet, hvor vi købte de største Cup Cakes vi nogensinde havde set, og typisk amerikansk, køb 4 Cup Cakes og få de næste 4 gratis. Lad os bare sige det, man kan ikke spise mere end en af disse, også selv om man er rigtig kage ”syg”. Vi købte bare to stk – og de blev ikke spist op!
Fakta:
Kørte km: 165 mile eller 264 km
Overnatning: Pismo Beach, Sea Crest Resort, 2241 Price Street, Pismo Beach, CA 93449.

Dag 10:

Efter en rigtig god nats søvn, stod vi op til 16 grader og en flot dag i vente. Vi spiste vores morgenmad ved siden af poolen sammen med de øvrige gæster på hotellet. Flot udsigt over Stillehavet, og en solid bund var nu lagt til endnu en dag på de amerikanske landeveje. Ud checkning fra hotellet, pakkede bilen, og tjekkede lige om vores medbragte køletaske var klar med is og kolde drikke. Alt ok, og vi var klar til afgang. Ikke langt fra Pismo Beach ligger der en mega stort Outlet center, og selvfølgelig skulle dette besøges. Vi besøgte flere butikker, bla. Nike, og Tommy Hilfinger, Niels købte lidt trøjer og et par Nike sko. Tid til at køre videre ned mod Los Angeles, en tur som bragte os forbi et lille stykke af ”Danmark” nemlig Solvang. Vi havde høre lidt om byen, men glædede os til at se den med vores egne øjne. Så et lille smut væk fra Highway 1, og man står midt i en lille amerikansk by, som oser langt væk af Danmark – og de ting amerikanerne opfatter som dansk. Her er masse af danske navne, f.eks. Olsens bageri, Royal Copenhagen, Hans Christian Andersen m.fl. Vi parkerede bilen midt i byen, og Niels spottede hurtig et lille bageri med dansk kager og brød. Vi blev enige om at dette måtte vi besøge på vejen tilbage, først skulle byen ses. Vi gik mellem de mange butikker, og pludselig møder vi en restaurant som hedder ”A bit of Denmark”, her tilbyder de dansk mad, altså frikadeller, brun sovs og kartofler, dette måtte vi prøve. Nu havde vi jo spist amerikansk i rigtig mange dage, og savnede faktisk lidt dansk mad. Så ind og bestille og nyde den ”danske” frikadelle, kartoflerne og ikke mindst rødkålen. Efter en veloverstået måltid gik vi igennem resten af byen, besøgte en lille butik, som solgte ting og sager til broderi. Lene mente, at vi lige manglede en dug til at ligge under vores juletræ, så vi spurgte den venlige dame i butikken og en sådan model i rød var på lager, men nej, de havde den kun i hvid. Niels tænkte ikke ligefrem på julepynt i 26 graders varme og ikke mindre end 11.000 km væk fra vores hjem i Danmark – ha ha. På turen tilbage til vores bil, skulle vi jo lige tjekke den danske bager butik. Så ind og bestille et par kager med kaffe. 2 stk. træstammer og en, hvad Niels troede var en original ”Kaj kage” altså en lille grøn frø med creme og marcipan på, så kunne vi sidde og nyde udsigten over hovedgaden i Solvang. Fredsfyldt og roligt – kan varmt anbefales. ”Kaj kagen”, var som meget andet i USA ”make believe” altså blot en Cup Cake med grønt marcipan, og INGEN kagecreme i – snydt igen igen! Tilbage i bilen, og temperaturen har sneget sig op over 28 grader, så igen tjekkede vi lige isen i vores køletaske og de kolde vand, for så at sætte kursen tilbage på Highway 1 mod Los Angeles. En kort køretur fra Solvang bragte os til Santa Barbara, en rigtig flot by som ligger helt med til Stillehavet, med rigtig flotte strande og rigtig mange både, store både altså, typisk amerikansk – Big Big og Bigger. Vi kørte ned gennem hovedgaden, som ender nede ved standen. Her blev vi enig om at gøre et stop. Ud af bilen og ned til vandet med vores medbragte badehåndklæder, så skulle der slappes lidt af. Vi trængte til en lille lur og en pause væk fra bilen. Vi kunne på stranden følge med i et bryllup. I første omgang troede vi blot at der var en flot turister, som var samlet på stranden, men pludselig stod bruden i den hvide kjole og gommen i helt sort jakkesæt nede ved vandkanten for at blive fotograferet. Vi kiggede på hinanden og grinede lidt, det er typisk amerikansk, og kun noget man ser på film. Det skal lige siges at temperaturen var omkring 28 grader og ikke en vind rørte sig, de må havde svedt som gale i det kluns. Nå klokken var gået hen og blevet omkring 17.00, og det var vist på tide at pege snuden imod Los Angeles igen, så tilbage i bilen og indtaste vores næste destination på GPS’en. Vi havde dog lige et planlagt stop inden vi nåede storbyen igen. Et outlet center, som Lene havde set på nettet, Camerillo Premium Outlet, nok det største butikscenter vi nogen siden havde set. Det vil sige i første omgang så det ikke ret stort ud, og Niels parkerede bilen i den ene ende af en lang bygning med masse af butikker. Vi startede med at besøge en Nike butik, og gik herefter ned af vejen forbi rigtig mange butikker. På et tidpunkt finder Lene et kort over centeret, og da vi ledte efter en Adidas butik, ja så blev kortet studeret nøje. Til vores store overraskelse, så har dette center ikke mindre end ca. 200 butikker og strækker sig over ca. 5 gange Aalborg Storcenter’s areal, så der var langt fra hvor vi var og ud til den der Adidas butik. Men vi kom frem og fik handlet endnu lidt sko, trøjer m.m. Nu var der jo bare lige det med afstanden, der er som regel lige langt ud som tilbage, så turen til bilen var næsten uoverkommelig, og de trætte ben kom på overarbejde. Godt at temperaturen falder lidt når solen forsvinder, så da vi var tilbage i bilen, kunne vi nyde en afkølet vand og gøre klar til de sidste stykke ind til vores hotel i Los Angeles. Når man kører imod storbyerne, som f.eks. Los Angeles, så bemærker man det hurtigt, for det første bliver trafikken tættere og GPS’en begynder at vi 5-7 spor på motorvejen. Generelt kører de pænt, men man kan godt mærke, at der hærsker et vist anarki på vejen, alle vil gerne hurtig frem og der bliver overhalet på højre og venstre om, så det er blot at følge med og lige kigge sig en ekstra gang over skulderen, når der skal skiftes vognbanen. GPS’en viste os direkte ind til vores hotel, hvor vi ankom omkring kl. 22. Vi skulle overnatte de sidste 2 døgn på Quality In near Hollywood Walk of Fame. Det lød lovende, og vi kiggede da også lidt da vi ankom. Lad os sige det sådan her, standarden i Los Angeles og f.eks. Pismo Beach er langt fra hinanden. Hotellet ligger godt nok kun 500 meter fra Hollywood Boulevard, men er noget slidt. Men vel ankommet og parkeret i en noget lav p-kælder- der var ca. 15 cm frihøjde til vores bil- kunne vi pakke vores kufferter ud og gøre klar til en vel fortjent søvn, inden vi skulle opleve LA.

Fakta:
Kørte km: 213 mile eller 340 km
Overnatning: Quality Inn Near Hollywood Walk of Fame, 1520 North La Brea Avenue, Los Angeles 90028

Dag 11:

Næste morgen var vi tidligt oppe, da vi skulle bruge dagen i Universial Studios, og gerne ville derud inden der kom alt for mange mennesker derud. Så vi stod op kl. 7.00 og spiste morgenmad, og gjorde os herefter klar til at tage i Universial kl. 8.30. Vi købte nogle billetter til parken gennem hotellet, hvor der så ville komme en bus og afhente os på hotellet, så vi ikke skulle have bilen med ud i parken og finde parkeringsplads der. Og det viste sig at være en klog beslutning, da der allerede var rigtig mange mennesker i parken, da vi kom derud. Vi fik at vide at vi havde indtil kl.17.00 i parken, så ville vi blive afhentet igen. Vi gik ind i parken og ved første øjekast så den egentlig ikke så stor ud – men den er meget meget stor fandt vi ud af. Vi startede med at prøve nogle af rutsche banerne – House of Horrors, Shrek 4D og sidst men ikke mindst The Simpsons Ride, som vi stod i kø og ventede på at prøve i 75 min. Herefter sluttede turene i rutsche banerne dog, da Niels nu havde fået rigeligt at det (læs han blev dårlig). Så vi tog en gåtur rundt i parken, og så nogle af tingene fra forskellige film, inden vi besluttede at stille os i kø til Studieturen, hvor ventetiden nu var 90 min. Langt om længe kom vi frem i køen og på vognen, som skulle køre os rundt i parken. Vi så hvor de optager deres film – forskellige bygninger, gaden hvor de optager Desperate Housewifes, vandområdet hvor de optager film med meget vand f.eks. Pirates of the Carribean. Vi var i King Kong 3D området og sidst var vi med i et ”jordskælv”, hvor et tog kørte galt. Der var dog en ombord som var blevet dårlig, og som vi måtte vente på blev hentet, og samtidig gik vognen i stykker, hvilket betød at vi ikke nåede vores bus hjem kl. 17.00. I stedet tog vi lidt længere tur i parken, hvorefter vi tog en taxa tilbage til hotellet kl. 19.00. Vi fik lidt aftensmad på ”In and Out Burger” (gode burgere – kan godt anbefales), og en kop kaffe på Starbucks inden vi igen vendte tilbage til vores hotel, hvor Niels stort set gik omkuld med det samme. Det havde været en lang og oplevelsesrig dag, så alle kræfter var brugte.

Fakta:

Dag 12:

Så var vi kommet til den sidste hele dag i vores USA eventyr og i dag ville vi opleve Los Angeles lidt nærmere. Vi fik morgenmad omkring kl. 8.30, hvorefter turen gik til Walk of Fame på Hollywood Boulevard, som vi kun boede ca. 500 meter fra. Vi gik på Walk of Fame – og så mange af stjernerne i fortovet – dog ikke alle sammen, da der p.t. er 2.502 stk. Kameraet løb tør for strøm, så vi måtte tilbage til hotellet og få noget mere strøm derpå, og imens snuppede vi en kop kaffe på Starbucks, som lå lige omkring hjørnet. Da vi mente vi havde strøm nok på kameraet, gik vi tilbage til Hollywood Boulevard og besøgte Chinese Theatre, hvor der udenfor er hånd- og fodaftryk af nogle udvalgte kendisser. Vi havde booket en tur gennem Starline ”Movie Stars Homes Tour”, som varede 2 timer. Vi skulle med den åbne bus rundt i byen kl. 12.45 – sammen med Jimmi – vores chauffør og guide. Vi starte med at køre op af Mulholland, hvor vi så Hollywood Skiltet fra et udsigtspunkt. Vi blev ført rundt i Hollywood og Beverly Hills, og han fortalte en masse historier om de kendte, viste os hvor de boede, havde boet og hvor nu afdøde skuespillere havde boet, vi talte med nogle paparazzi fotografer han kendte og forsøgte at få noget viden fra. Vi så f.eks. Kate Perrys hus, Jennifer Lopez tidligere hus som nu er solgt til Gwen Stafani, Tom Cruise, Elvis Presly, Aaron Spelling, Hugh Hefner og en mange andre af de kendtes huse. Vi så hvor Pretty Woman var optaget (der hvor hun boede først og hotellet hvor han boede), Rodeo Drive, Biludlejningsfirma hvor de udlejer Porsche, Ferrari, Lamborghini mv. til 300 dollars for 20 min. Efter en super god rundvisning tur var vi tilbage på egen hånd i Hollywood igen, og vi gik rundt og kiggede lidt på alle de skøre butikker, de udklædte folk på Hollywood Boulevard osv. inden vi til sidst gik på Hard Rock Cafe for at spise frokost/aftensmad. Efter vi havde indtaget vores mad i en ALT for afkølet Hard Rock Cafe, gik vi tilbage til hotellet for at få varmen, og en ekstra trøje på, inden vi tog bilen og kørte lidt rundt i LA – bl.a. var vi ude for at finde en Apple Store, hvilket var næsten umuligt i LA, vi så Ole Henriksens Body og Spa i Hollywood (meget lille butik på bagsiden af de kendtes forretninger – noget skuffende). Omkring kl. 21 kørte vi tilbage til hotellet, hvor vi begyndte at få lidt styr på bagagen, så det var lidt klar til næste dag, som var vores hjemrejsedag.

Fakta:

Dag 13:

Så er USA turen ved at være slut for denne gang – vi mangler kun lige hjemrejsen. Vi stod op kl. 7.30, så
vi kunne få morgenmad inden alle de øvrige fra hotellet væltede ind i den lille ”spisesal”. Herefter pakkede vi de sidste ting, og kørte mod Alamo Biludlejning, hvor vi skulle aflevere vores bil. Da bilen var afleveret omkring kl. 11, tog vi med Shuttlebussen til lufthavnen, hvor vi skulle tjekke ind inden vi skulle flyve hjem kl. 15.05. Vi kom også ombord på flyet, og denne gang så det ud til vi kom af sted til tiden – men nej. Der var en passager som pludselig fik et epileptisk anfald, og så måtte de have ham+familie+bagage af flyet igen – og vi sad ca. 3 timer i flyet inden vi kom af sted, da der så var problemer med at få ny tid til at flyve. Vi ankom til Frankfurt ca. 2 ½ t. senere end planlagt, men det gjorde egentlig ikke noget, da vi havde en ventetid på ca. 6 timer her. Der var dog mange på flyet som ikke nåede deres næste fly. Kl. 17.30 begyndte den sidste flyvetur til Billund (ca. 25 min. forsinket), og kl. 18. 30 landede vi i Billund efter næsten 14 dejlige dage i USA.