IMG_0074

Vores rejse til Thailand i 2014

Rejseplan:

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Dag 2: Ankomst til Bangkok – afslapning ovenpå flyveturen eller kort gåtur med guiden i “Krung Thep” (Englenes By)

Dag 3: Bangkok – byrundtur: Grand Palace (Statuer, templer), Wat Phra Kaew templet (Thailands helligste buddha-figur – den lille jade-buddha), Tempel Wat Pho (Stor buddha), frokost, Chao Phraya-floden (Båd sejllads). Overnatning i Bangkok.

Dag 4: Bangkok – Meaklong togmarked – Kanchanaburi ved floden Kwai – Dødens Jernbane til Nam Tok – bus til Hellfire Pass (Helvedes Ild passet). Bo på en jungle-lodge – overnatning ved Kwai floden.

Dag 5: Floden Kwai – Lavegrotten (Drypstens-huler) – sejler til Sai Yok Nationalpark. Tilbage til junglelodgen og overnatning ved Kwai floden

Dag 6: Floden Kwai – Ayutthaya(gammel Kongeby). Overnatning i Ayutthaya.

Dag 7: Ayutthaya – Chanthaburi, peberplantage og byrundtur

Dag 8: Chanthaburi – Koh Chang. Ædelsten – Si Chan Road (rubiner og safirer),lokalt marked og fæstning – Khai Noen Wong fortet. Fra Ao Thammachat-molen sejler en færge os til Koh Chang.

Dag 9: Koh Chang

Dag 10: Koh Chang

Dag 11: Koh Chang

Dag 12: Koh Chang

Dag 13: Koh Chang

Dag 14: Koh Chang-hjemrejse omkring middag

Rejse dagbog:

Thailand  rundrejse 13.01.15 – 27.01.15:

Tirsdag den 13.01.15: så kom dagen endelig som vi havde set frem til længe – vores rundrejse/badeferie til Thailand sammen med Eva og Mads.

Vi mødtes på Kløvermarken, og så kørte Evan os til Aalborg Lufthavn, hvor vi skulle flyve fra kl. 8.40 med Norwegian til København. Det skulle også vise sig, at være en rigtig god plan, at vi havde valgt at tage så tidligt af sted. Da vi landede i København havde de to brødre – 2 x Johnsen så travlt ned at komme af sted, at vi pludselig stod i udenrigs, selvom vi  ikke havde bagagen med fra indenrigs.

Mads mente, at vi baaaare lige skulle gå lidt – så var vi der. Som sagt, så gjort – selvom det blev i rusk og regn og uden overtøj, da det jo var godt at få lidt frisk luft inden flyveturen. Men vi fik fat på kufferterne, og så gik det tilbage til udenrigs for at tjekke ind. Her kunne vi så konstatere, at vi allerede var min. 30 min forsinket (det blev til 1 time). Men omkring kl. 15.00 gik turen til Dubai, hvor vi havde mellemlanding efter 6 timer og 15 min. flyvning. Vi landede i Dubai ca. kl. 00.15, og så var det bare at vente ca. 4 timer indtil vi kunne flyve videre – Dubai-Bangkok. Tiden i Dubai fik vi til at gå med at kigge lidt shopping (intet billigt her), Eva og Niels fik røget, hvilket de mente var tiltrængt efter flyveturen. I ryge-kabinen gik en lille dreng, som arbejdede i lufthavnen, omkring med maske på, og hver gang en havde skoddet en cigaret, gjorde han askebægeret rent med en lille maler pensel. Gad vide hvor mange cigaretter han får indhaleret om dagen, selvom det tænker de slet ikke på. Omkring kl. 3.15 gik vi om bord på Airbus, som skulle flyve os til Bangkok, og så skulle der bare soves indtil morgenmaden.

 

Onsdag den 14.01.15: Ja, det var da ihvertfald vores håb, at vi skulle sove, men det gik desværre ikke sådan. Stort set ingen af os fik lukket et øje mere end en time om natten, så vi var noget klatøjet, da vi nåede til Bangkok kl. 12.15 (lokal tid). I lufthavnen skulle vi så udfylde immigrationspapirer – de vil have styr på hvornår vi ankommer, men også at vi tager af sted igen :-).

Efter de var udfyldte, gik turen så gennem pas kontrollen, hvor der var en rigtig lang kø, som viste sig at blive endnu længere, mens vi stod der. Men vi slap igennem, fik fat på vores kufferter og skulle så mødes med de andre fra rejse gruppen. Vi fandt også hurtig lokal guiden Ni, og alle de andre ( vi er 30 i vores rejsegruppe), men der manglede en familie på 6. Langt om længe dukkede de så op, og så gik turen til hotellet med vores lokalguide Ni, guiden Thomas og chaufføren Dom og chaufførens kone Young, som sørgede for dejligt koldt drikkevand.

Vi blev tjekket ind på hotellet, som hedder AETAS Lumpini. Det er et virkeligt lækkert hotel, hvor servicen er rigtig god.

Vi fik lige 1 1/2 time på hotellet inden vi blev hentet igen kl. 17.30. Herefter blev vi kørt i bus til Chao Phraya floden, som deler Bangkok i 2 dele, men som også er en af hoved transport årerne i Bangkok.

Ved floden blev vi hentet af en privat båd, som sejlede os ud på bådtur, så vi fik mulighed for at se Bangkok fra vandsiden om aftenen. Vi spiste en god thailandsk buffet om bord på båden, som smagte godt, men vi måtte sande, at den fortælling om, at thaierne ikke vægter kød så højt var rigtig nok – der blev hurtigt udsolgt af nogle sultne danskere.

Vi vendte tilbage til hotellet omkring kl. 20.00 – herefter stod den på en kop kaffe med Bailey, inden vi hoppede i seng og gik ud som et lys kl. 21.15.

 

Torsdag den 15.01.15: Efter en god nats søvn skulle vi op igen kl.  6, så vi kunne nå en rigtig god morgenbads buffet inden vi blev hentet på hotellet kl. 8.00. Det var en rigtig god morgenmadsbuffet med et stort udvalg bl.a. også med sushi – til morgenmad.

I dag stod den på tur i de store templer i Bangkok, og vi skulle nu på tur med Ni, da Thomas som udenlandsk guide ikke har adgang  til templerne. Politiet straffer med bøder op til 50.000 Baht og fem års fængsel, hvis de trodser det.  Grunden til denne lov, skyldes at de er af den opfattelse, at udenlandske guider tager arbejdet fra de lokale. Da kinesere og russere er begyndt at valfarte til Thailand, kommer der mange udefra hvorved arbejdet for de lokale forsvinder.

 

Første stop var Wat Phra Kaew templet, som er et imponerende tempel i Thailand, og lige ved siden af templet ligger Grand Palace, som tidligere var residens for landets monarker.

Vi fik en fantastisk guidet tur af Ni gennem det meste af paladset, som varede et par timer.

Området er i dag et sted, hvor både troende buddhister, skolebørn samt nationalister valfarter til flere gange om året. Området er på mere end 90 hektar og indeholde mere end 100 bygninger, som repræsenterer 200 års royal historie og arkitektoniske eksperimenter.

Hele bygningsstrukturen er utrolig farverig – lige fra glimtende og polerede tagkonstruktioner til mosaikbelægning, et stort forbrug af marmor og masser af guld-blad.

Der er rigtig mange smukke og spændende ting, men en af de vigtigste er ”The Emerald Buddha” – Smaragd Buddhaen, som befinder sig i Wat Phra Kaew templet. Selve statuen er ikke ret høj, bare ca. 60 cm, og egentlig heller ikke så kostbar, men den religiøse værdi er uvurderlig.

Der er en aura af mystik omkring statuen, og det siges at Rama Dynastiet (det er Rama d. 9, som i dag sidder på tronen) vil bestå så længe, at statuen er i thailandsk besiddelse.

Selve Grand Palace bliver i dag kun brugt af Kong Rama d. 9 til ceremonielle begivenheder. Bl.a. har Danmarks Dronning Margrethe og Prins Henrik boet i Grand Palace, da de besøgte Thailand.

 

 

Herudover så vi også de imponerende og flotte freskomalerier på den mere end 1900 meter lange mur, som forestiller Ramakian (thailands version af det indiske epos Ramayana). De blev malet originalt under Rama d. 1, men bliver nu løbende restaureret. Alle thailandske skolebørn lærer hele fortællingen under deres skolegang, så Ni kunne fortælle hvad flere af malerier fortalte.

 

Vi fandt ud af, at det var et rigtig godt tidspunkt vi kom på, for da vi gik derfra væltede det ind med mennesker og der var fyldt op overalt.

 

Herefter gik vi til Wat Pho templet. Templet er det største og ældste tempel i Bangkok. Det er blevet kendt i hele verden for sin store liggende Buddha statue, som er 46 meter lang og 15 meter høj, og er dækket af bladguld.

Denne Buddhafigur illustrerer Buddhas indtræden i Nirvana (Paradis).

Wat Pho var det første center for offentlig uddannelse i Thailand, og templet er berømt for uddannelser vedr. Naturmedicin og massage. I dag regnes Thai massører, som får deres diplom fra Wat Pho, som nogen af Thailands bedste.

Hele tempelområdet er omkranset af en hvid mur, og templet er delt i 2 områder. Det område, som vi ikke ser (forbudt for offentligheden) er munkenes beboelseskvarter. Der bor i øjeblikket over 250 munke i Wat Pho.

 

Her fik vi også en lille fortælling omkring buddhisme og munke. Den figur vi ser i Danmark og som ikke har noget ovenpå hovedet, er faktisk en munk, og ikke en Buddha. De rigtige buddhister har noget ovenpå hovedet.

 

Templet har i de sidste par år været under en kraftig renovering, og prisen for dette er over 150 millioner Baht, og størstedelen af disse penge er private donationer.

 

Efter Tempel besøget gik vi til en lokal restaurant, hvor vi spiste en rigtig god frokost med flere lokale retter med masser af chili – lidt stærkt, men smagte rigtig godt.

Efter frokosten stod den på endnu en bådtur på Chao Phraya floden, hvor Thomas tog over som guide.

Han fortalte, at dem der bor i de faldefærdige huse ved floden faktisk er rige kinesere, hvor grunden/huset er gået i arv gennem familien. Generelt gør man ikke meget ud af husene her.

Vi hånd fodrede Pangasius fisk, som var kæmpe store (op til 6 m kan de blive). I Thailand er det hellige fisk, og ved at man fordrer dem, er man med til at bevare noget helligt. Man må ikke fange fiskene, men thaierne gør det dog med sten efter mørkets frembrud, hvilket også er godt nok, da de avler som rotter. Vi sejlede forbi det sted, hvor de kongelige opbevarer deres både. De kommer kun ud et par gange om året f.eks. til fødselsdage. Her sejler de så en parade på floden med de i alt 80 kongelige både.

Kl. 16.00 var vi retur på hotellet, herefter var der afslapning, og noget koldt at drikke ved poolen.

Om aftenen besluttede vi at tage til Patpong Natmarked inde i Bangkok. Det har tidligere været kendt for de let-klædte damer og deres ydelser. Det findes stadig, men nu er der også marked med alle mulige kopivarer til meget billige penge. Et godt råd er, at man kan få det ned i pris med ca. 50%.

Efter at have kigget på markedet, tog vi hjem omkring kl. 22.00, da vi skulle tidligt op igen nu.

 

Fredag den 16.01.15: dagen startede med at vækkeuret ringede meget tidligt – kl. 5.40. Vi skulle have pakket sammen, og være klar til afgang med bussen kl. 7.30.

Og præcis kl. 7.30 kørte vi af sted mod Kanchanaburi. Vores første stop på turen var Meaklong togmarked. Togmarkedet er opstået, da man i gammel tid anlagde boder ved togstationen for at de lokale kunne sælge varer til de, som kørte med toget. Så i dag ligger boderne helt tæt på skinnerne, og de 6 gange om dagen toget kører igennem, trækker sælgerne udhænget ind, mens toget passerer tæt på alle varerne. På markedet handler de lokale, restaurant ejere og de lokale, hvis man skal holde store fester. Der sælges stort set alt på markedet – frugter, grønt, kød, fisk – ja vi så sågar frøer (friske/tørrede). Vi smagte en kendt thailandsk frugt, som Ni havde købt på markedet. Frugten heder Jackfruit, og smager faktisk rigtig godt – lidt som Hubba Bubba tyggegummi.

Efter togmarkedet kørte vi videre med bussen mod Dødens Jernbane. Jernbanen har fået navnet, da den er opført under 2. Verdenskrig af tvangsarbejdere og krigsfanger af Japanerne, så de kunne komme hurtigere til Burma. Opførelsen tog ca. 1/2 år,  men kostede ca.100.000 mand livet. Det er en træ jernbane, som oprindelige var 415 km lang, og var opført til at transportere varer gennem Thailand og videre til Burma. Den oprindelige tur, går bl.a. over Broen over floden Kwai.

Vi skulle køre med toget, og var blevet opgraderet til VIP pladser, så om bord på toget fik vi serveret vand, kaffe og rod fra Tapioka planten, som var blevet glaseret med noget sukker-stads.

Det var en oplevelsesrig tur med jernbanen, som endte ved en restaurant helt ned til Riwer Kwai, hvor vi fik en god frokost med en masse lokale retter.

Efter vi havde snuset lidt rundt på et lille marked ved restauranten, kørte vi videre med bussen, og denne gang med kurs mod Hell Fire Pass (Helvedesild-passet).

Hell Fire Pass fik sit navn fordi japanerne dér, skød de arbejdere, som ikke arbejdede hurtigt nok. Arbejderne fik ikke særlig meget at spise – de fik dagligt en håndfuld ris mindre end en knytnæve, de havde sår som ikke blev behandlet. De blev ikke vasket og tøjet var gammelt og slidt, og deres sko var næsten kun et stykke træ med en stroppe over foden, så skoen ikke faldt af, når de arbejdede.

De arbejdede ca. 10 timer i døgnet plus evt. overarbejde.

 

Efter være gået ned gennem Hell Fire Pass, som tog ca. 20 min – ned af trapper og på småsten, og hvor vi undervejs så, hvordan de havde arbejdet sig gennem klipperne med pig hakke, og  enkelte steder havde de boret ned for at sprænge klipper væk (der sad en rest af et bor tilbage i en klippe).

Efter være gået tilbage igen til bussen – der var meget varmt her, kørte vi videre til et lille sted, hvor vi så skulle sejle med long tail boat ud til vores næste hotel i junglen, som hedder ”Riwer Kwai Resotel”, hvor vi skulle bo de næste par dage.

Vi ankom til stedet og de lokale thaiere på stedet, slæbte vores tunge kufferter op og ned af trapper, og helt ind vores til vores lille hytte. Stedet ligger meget idyllerisk ved vandet, og består af nogle små hytter, som rigtig hyggelige.

Efter et bad, gik vi til restauranten og spiste en rigtig lækker buffet til aftensmad og nød et par “Mai Thai”, som er en lokal cocktail, og som smager rigtig godt.    Kl. 22.00 var det i seng efter endnu en god og oplevelsesrig dag.

 

Lørdag den 17.01.15: kl. 7.00 blev vi vækket af “morgenvækningen” – han var rundt ved alle hytter og råbe “Hello and gooood morning” til alle fra vores rejse gruppe.

Efter vi havde spist morgenmad gik vi en tur rundt i resortet, hvor vi så en masse planter – mange af dem er nogle, som vi kender som stueplanter hjemme. Herudover vokser her også hele Orkide-træer og Hibiscus buske.

Vi skulle mødes på kaj pladsen kl. 10.00, og her nød vi en halv time i ligge stolene inden afgang med long tail boat igen. Vi sejlede denne gang 1 1/2 time op ad Kwai floden, hvor vi så flere fugle bl.a. Ibis, isfugl, fiske hejre. Sommetider kan man også være heldig at møde vand-bøfler – det gjorde vi dog ikke.

Vi havde fået en frisk “chauffør” til båden, så efter 1 time og 20 min, var vi fremme ved vores tømmerflåde. Herefter blev vi trukket på tømmerflåden af en båd, endnu længere op ad floden, hvorefter de der ville, sprang i floden med rednings veste og drev med strømmen (og svømmede også en del) efter tømmerflåden. Vi, som ikke sprang i, sejlede videre til et vandfald ved Sai Yok Nationalparken, hvor vi fik mulighed for at bade under vandfaldet – en rigtigt rigtig skøn oplevelse, som godt kunne gentages. Da de som svømmede så kom til tømmerflåden, fik de også mulighed for at prøve vandfaldet. Herefter sejlede vi tilbage på tømmerflåden, hvor vi så fik serveret en rigtig lækker frokost på tømmerflåden. Kl. ca. 14.30 gik vi gennem Sai Yok Nationalparken, og fandt vores bus. Herefter var vi en smut omkring 7-eleven og proviantere. Og hold op hvor er det billigt i Thailand – 2 x 0,5 ltr. Vand, 1 ice-tea, 2 dåse sodavand og en pose Chips – 80 BAT, hvilket svarer til ca. 16 dkr.

Herefter sejlede vi ca. 10 min sejllads med long tail boat tilbage resortet, hvor vi var kl. ca. 16.00. Herefter var der afslapning indtil kl. 17.00, hvor vi havde booket massage ( 2 gange massage – 30 min + 45 min = 650 BAT = ca. dkr. 130 for 2 pers.)

Omkring kl. 19.00 gik vi til stedets restaurant og spiste buffet. Kl. 21.00 gik vi på værelserne – godt trætte efter sol og badning.

 

Søndag den 18.01.15: vækkeuret ringede kl. 6 og inden afgang kl. 8 skulle vi have pakket og spist morgenmad. De som arbejdede på hotellet i, slæbte vores kufferter ned til kajen igen, og sejlede dem og os til den anden side af Riwer Kwai Floden. Herefter var det i bus ca. 1 time før vi kom til den berømte Broen over floden Kwai.

Undervejes fortalte vores guide en masse om sundheds væsenet og skolesystemet i Thailand.

Mere end 100.000 børn i Thailand kalder man for “Støvets børn”. Børnene går ikke i skole – enten fordi de er her illegalt eller fordi de ikke har råd.

I de offentlige skoler bliver børnene ”undervist” med at ting bliver dikteret, og de må absolut ikke sige noget til det.

I de offentlige skoler i Thailand, skal man selv betale for alt – skoleuniformer, bøger, papir og de skal betale for stop prøver med henblik på videre studier. Karakterne for disse stop prøver afhænger af hvor mange penge lærerne får i kuverter fra forældre – skolesystemet er nemlig lige så korrupt som politiet hernede.

Der findes flere private skoler i Thailand. En mellemdyr skole koster ca. 70.000 dkr., som stiger til 90.000 dkr., når barnet fylder 12 år. De dyre skoler koster mellem 150.000 – 250.000 dkr. om året hernede, og børnene som går i de skoler er alene børn af eks. Regeringsfolk eller andre som er meget velhavende.

I Thailand betaler man max. 20% skat – hvis man tjener over 15.000 dkr. og en del af denne skat går til det offentlige – f.eks. skoler og sygehuse.

 

I Thailand har man adgang til behandling på offentlige sygehuse, men behandlingen består oftest bare af en seng og noget panodil.

Derimod bruger flere de private sygehuse, som faktisk er rimelige i pris ift. danske priser. Eks. Fortalte Thomas at en fødsel incl. Forberedelse, scanning, kejsersnit, enestue til begge parter, menu kort med mad og hjælp efter fødslen koster 11.000 dr.

På de private sygehuse findes også tandlæger, og at få lavet en bro i tænderne – som i Danmark nok koster omkring kr. 5.000, fås i Thailand til ca. 1.200 dkr.

Så flere danskere er faktisk begyndt at rejse til Thailand, og så samtidig få ordnet sine tænder.

 

Efter et ophold ved Broen over floden Kwai, fik vi også mulighed for at købe en is, og kigge på al deres guld og sølv “flitter”, som aldrig har været i nærheden af guld eller sølv, og så var det tilbage i bussen igen.

Forud ventede så ca. 1 1/2 times kørsel i bus, inden vi gjorde holdt ved et lille lokalt sted, som serverede en delikatesse – tørret rotte. De fanger rotter i ris markerne med en smart lille fælde med vandrør og elastik, men ind imellem går der også slanger i fælderne – de havde bl.a. en kobra slange p.t. Slangerne sælger de til kineserne i Bangkok, som drikker slangernes blod.

 

Efter et lille stop på en tankstation kørte vi videre mod Ayutthaya. Da vi nåede Ayutthaya spiste vi frokost i ” Bedstefars hus”, hvor vi smagte et udvalg af flere forskellige thailandske retter.

Ayutthaya er tidligere hovedstad i Siam (1350-1767), og var dengang en af Asiens største og mest storslåede byer med et blomsterende handels – og kulturliv.

De mange paladser og templer, som dengang var en del af hovedstaden, står i dag tilbage som ruiner.

Efter frokost kørte vi videre til tempel ruinerne, og ruinerne af det gamle kongepalads, som var forbilledet ved bygningen af Grand Palace i Bangkok.. Herefter så vi Wat templet, som har en stor guld Buddha, som er fundet i ruinerne. Efter vi havde studeret templet, gik vi på det lokale marked, hvor tingene var rigtig billige. Vi købte et salat sæt, en massage ting og en kosmetik pung = 190 BAT = ca. 39 dkr.

Kl. 17.00 kørte vi til vores hotel, som hedder ”Krungsri River Hotel” , og ligger lige ved floden.

Om aftenen spiste vi middag på en båd, som lå til kaj ved hotellet. Her var der dækket op med hvide duge og store lysestager, og vi smagte en delikatesse i Thailand, som hedder Betel-blade-snack. Man serverer simpelthen en lille bunke grønne Betel blade (del af peberfamilien) med tilbehør af forskellige små udskårne ingredienser f.eks. chili, tørrede rejser, tern af lime (med skal), peaunuts, kokos, ingefær og løg. Man tager et blad i hånden, og lægger en smule af de forskellige ting på bladet. Herefter folder man det som en pakke og napper det i en mundfuld. En sjov og anderledes ting at smage, men også lidt speciel smag.

 

Mandag den19.01.15: en ny dag på tur med bussen – denne gang en del timer – dog afbrudt af nogle stop undervejs. Vi tog fra hotellet kl. 8.00 og kørte så syd på i Thailand mod Chantaburi.

Efter ca. 1 1/2 times kørsel gjorde vi stop på en mega stor rasteplads – nærmest en hel by med 3 spor gennem hele byen. Her fik vi købt noget kaffe på Starbucks og en enkelt Cheese burger fra Mac Donald. Vi er ved at savne noget andet mad end thailandsk mad, så alt er efterhånden velkommen.

 

Undervejs i bussen fortalte Thomas om munke ordningen. Alle mænd i Thailand skal på et tidspunkt i deres liv prøve, af være munk – min 1 måned. Dog sker der ofte det, at de rige familier betaler sig fra at sønnerne skal være munke. Men de får dog munke dragten med hjem, som et ”bevis” på at de har været munk.

I Thailand findes mere end 30.000 templer, og de drives alle sammen af donationer fra private mennesker – selv de fattige giver penge hertil.

Thailand er kaldet ”Smilets land” og overalt i landet hvor vi kom var der kun glade ansigter og smil. Måske skyldes det, at alle Thailændere tænker, at de selv er skyld i hvordan de er/har det i dag – det er deres karma. Og dermed tager de ansvar for egne handlinger. Så skal det ændres, er det dem selv som skal gøre noget.

En af de buddhistiske leveregler er, at dét man ikke kan gøre noget ved, det skal man ikke tænke på.

Disse to ting kunne vi nok lære rigtig meget af i Danmark !

 

Thomas fortalte også om det korrupte politi i Thailand. Hvis man bliver stoppet af politiet for en forseelse, bliver man oftest opkrævet 100-200 Bath. Da politiet har kvoter for hvor mange bøder de skal skrive ud, gør man klogest i bare at betale i stedet for at diskutere med dem. Ellers kan alternativet være et fængsel i Thailand. Hvis der sker trafik drab i Thailand, og man finder den skyldige, sker der en forhandling mellem den skyldige og den afdødes familie, om hvor meget man skal betale i kompensation for den afdøde. Det afhænger typisk af hvilken uddannelse/indtægt den afdøde har, og dermed hvor meget familien går glip af i indtjening.

I Thailand findes der ingen standard pistoler, som vi kender fra politiet i Danmark – og det kan være kæmpe store pistoler, som de render rundt med. Herudover er det almindelig kendt, at hvis man rager uklar bliver med højtstående folk i landet, er de ikke bleg for at bruge en lejemorder fra Cambodia, som de typisk kan få for omkring 250 USD.

 

Omkring kl. 11.30 gjorde vi stop i en peber plantage, hvor vi så peber, dragefrugt, ananas, bananer, mango, små chili, Jack frugt, kokos nødder osv.

Herefter skulle vi spise frokost i en lille lagune, hvor vi undervejs så, hvordan de opdrætter og fanger rejer. Vi kørte så langt ud, at de slet ikke er vant til turisterne her. De virkelig gloede på os, men samtidig var de også meget nysgerrige og imødekommenhed, og vinkede helt vildt til os alle.

Vi endte ved en restaurant helt nede ved vandet, som var en stor lade med blik tag. Der kunne sidde rigtig mange her, og lørdag aften, var der altid helt fyldt med Thai’ere. Det var rigtig god lokal mad, som vi fik på dette lille lokale sted – bl.a. reje frikadeller.

 

Herefter besøgte vi Kyllinge møg fængslet eller Khuk Khi Kai, som er et syv meter føjt og kvadratisk fængsel, som blev brugt til at indespærre genstridige thailændere. Taget af fængslet, har været brugt som hønsegård og fangerne blev derfor tilsølet af fuglenes ekskrementer.

 

Vi nåede vores hotel KP Grand Hotel omkring kl. 15.30 og herefter var det tid til at nyde solen lidt og slappe af, inden vi igen skulle på den.

Kl. 19.00 gik vi af sted i samlet flok til en meget lokal restaurant. Vi gik forbi en stor flok af vilde hund – omkring 20 stk.. De bliver fodret i store skåle af de lokale. I Thailand er det meget normalt med vilde hunde, som man ikke skal røre/komme for tæt på. Mange af dem har nemlig sygdomme f.eks. skab eller er blevet kørt på og derfor er halt.

De gør dog ikke noget, hvis bare man går forbi dem. De hunde som hører til en ejer, har typisk halsbånd på, men vi så aldrig nogen som luftede deres hund, som vi kender i Danmark.

 

Restauranten drives af folk fra Kina med hjælp fra cambodjanere. Vi fandt ud af at Ni og Thomas skulle holde dem noget i ørerne for at der overhovedet skete noget her. Men maden vi fik smagte også rigtig godt – specielt var der noget kylling med karry, som vi alle syntes smagte rigtig godt.

Herefter gik vi retur til hotellet, hvor vi var omkring kl. 21.30. Herefter var det en kop kaffe med Bailey, og en eller anden grøn kage til Niels fra 7-Eleven, og så på hovedet i seng kl. 22.30.

 

Tirsdag den 20.01.15: i dag ringede vækketuret kl. 6.30 og så var der afgang fra hotellet kl. 8.30.

Vi kørte herefter til Khai Noen Wong-fortet fra 1830’erne. Fæstningen blev i sin tid betragtet som et af de stærkeste militære anlæg bl.a. fordi der var kanoner på fæstningen. Og nogle af de kanoner kommer helt fra Danmark. Man kender ikke helt historien om hvordan de er havnet i Thailand, men det er man stadig i gang med at undersøge.

Herefter kørte vi til et lokalt frugtmarked, hvor Thomas fortalte os om de lokale frugter, og vi mulighed for smagsprøver og indkøb af frugt.

Herefter kørte vi til den gamle bydel af Chantaburi, som er kendt for mange ædelsten – specielt safirer og rubiner, som man tidligere gravende ud af områdets røde jord. I dag udgraves der ikke så mange ædelsten, men byen er stadig centrum for handel med og bearbejdning af de flotte sten. Vi besægte Si Chan Road, hvor 50-60% af verdens rubiner og safirer, passerer på deres vej fra miner i Cambodja, Myanmar og Afrika.

Vi så et lille sted, hvor de sorterede ædelstenene og sleb de små sten. Vi undrede os meget over at der slet ikke var nogen sikkerheds foranstaltninger omkring det – de sad bare i et lille skur uden vagter, alarmer osv.

Guiderne fortalte, at hvis der skulle ske overfald, røveri osv. kræver det bare et opråb, og så var hele gaden efter dem der havde gjort det. Så det lokale beredskab er altid klar i byen.

Vi gik herefter videre til Thailands største katolske kirke, som ligger i Chantaburi. Det er vietnamesiske indvandrer, som har bygget kirken, som er meget flot – både udvendigt men bestemt også indvendig. Inde i kirken står der en figur af Jomfru Maria, som er dekoreret med alverdens ædelsten – og værdien af denne tør jeg slet ikke spå om.

Da rundturen i byen sluttede, kørte vi med bussen ud til et lille lokalt sted ved floden, hvor vi spiste vores frokost.

Herefter gik turen til Ao Thammmachat-molen, hvorfra vi skulle sejle til Koh Chang.

 

 

Efter en dejlig sejltur til Koh Chang blev vi fragtet til vores hotel i minibusser. Her var vi omkring kl. 16.45, og herefter var det tid til en tur i havet, så vi kunne blive kølet lidt af inden vi alle skulle mødes til afskedsmiddag med Thomas.

Vi spiste på stranden – lange borde med flotte hvide duge var dækket op til os, og her hyggede vi os endnu en gang med lokale thailandske retter. Thomas

havde til os alle sammen købt en lille Buddha, som skulle være vores minde om denne tur.

 

Onsdag den 21.01.15:

Vores første hele dag på Koh Chang – og første hele dag, hvor vi ikke skulle i en bus og ud at se en masse. Selvom det har været en fantastisk rundrejse, var der nu også så mange indtryk, som skulle bearbejdes, så dagen i dag bød ikke på de store planer.

Efter morgenmaden var indtaget i hotellets restaurant, som stort set ligger på stranden, gik vi ned på solsengene og tog en slapper hele formiddagen.

Til middag var vi ved at være godt gennemvarmet/brændt af solen, så vi gik op til byen, og bestilte udflugtstur til en elefantpark til lørdag.

Herefter stod den på frokost og lidt shopping, og herefter var vi på stranden indtil kl. 18.07 hvor solen gik ned (Eva og Mads havde væddemål om hvornår den gik ned – og Eva vandt !).

Kl. 20.00 skulle vi have noget aftensmad – vi valgte et lille lokalt sted, hvor de laver barbecue marinerede kyllinger- og uhmm hvor de smagte godt.

Efter vi var færdige med at spise, blev det til lidt mere shopping, inden vi krøb i seng.

 

Torsdag den 22.01.15: det indre vækkeur ringede kl. 7.00 – og så startede endnu en dejlig dag på Koh Chang.

Om formiddagen var der afslapning på stranden. Omkring kl. 14.00 gik Niels og jeg til olie massage. En virkelig spændende og anderledes massage, hvor hver en muskel blev masseret. Massagen varede ca. 1 time og vi kom af med den rørende formue af 600 BAT = 120 kr for os begge.

Herefter var der igen afslapning på stranden inden vi fik en “Sun Downer” ved solnedgang omkring kl. 18.00. Aftenen stod på spisning på et lille lokalt sted og herefter var det tilbage på hotellet.

 

Fredag den 23.01.15: Om formiddagen var der afslapning på stranden, inden vi over alle 4 gik mod det sted, hvor vi kunne få massage. Denne gang sprang Niels dog massagen over, og fik i stedet en god kop kaffe på en nærliggende restaurant, hvor han sad og betragtede byen, hvor bl.a. aber kommer frem fra bjergene, når folk vil fodre dem. Det er dog lidt dyreplageri, da de bliver vænnet til at folk fodrer dem, og de derfor ikke selv finder føde. Når der er lav sæson, kommer der ingen turister her, og aberne dør af sult.

Imens fik jeg manicure, pedicure og fodskrub hos “Lagoon”, hvilket var rigtig godt. Denne gang kostede det hele 650 BAT (ca. 130 kr)for alle 3 ting,

Om aftenen stod den på lidt shopping, inden vi fortærede en stor og velsmagende pizza på hotellets pizzeria.

 

Lørdag den 24.01.15: nu kan man godt mærke, at der er blevet weekend på Koh Chang. Der har været gang i nattelivet i byen i nat, og samtidig har det været meget varmt her, så det er ikke blevet til meget søvn.

Efter morgenmaden gik Niels en tur i byen (han mente han havde fået sol nok), og imens var Lene på stranden for at nyde det inden vores lille eftermiddagstur.

Kl. 12.40 blev vi afhentet på hotellet af en “grise-bil”, som kørte os til elefant farmen “Ban Kwan Chang”, hvor vi havde booket tur til. Denne elefant farm var vi blevet anbefalet af vores guide, da der her var sikkerhed for, at elefanterne levede godt og i deres rette miljø, og ikke bliver brugt som gade elefanter, som vi bl.a. så i Ayutthaya. Når de bliver brugt som gade elefanter, bliver deres fødder nemlig ødelagt. Det er et stort problem, at flere elefanter mistrives i Thailand – bl.a. bliver unger også indfanget og taget fra deres mor, kun for at turisterne kan klappe de små unger. Selvom myndighederne hele tiden bliver gjort opmærksom på det, bliver der intet gjort ved det, da det korrupte politi bare bliver betalt af dem, som driver disse elefant farme, og så gør de ikke mere ved sagen.

 

At køre med “grise-bil” hernede er lidt af en udfordring pga. de MEGET stejle bjerge og smalle  veje. Men vi holdt godt ved under hele køreturen.

Vi nåede frem til elefant farmen, som ligger ude i junglen. Her blev vi modtaget med frisk ananas og iskoldt vand, og fik samtidig at vide hvordan turen skulle foregå.

Først gik vi ned til et lille vand hul, hvor 2 elefanter badede og ventede på os. Vi fik så mulighed for at bade med elefanterne, og det lykkedes da også os, at komme op derpå, inden elefant passeren pludselig synes, at det var vældig sjovt at give kommando til elefanten om at tippe til den ene side, hvorefter vi faldt i det noget ulækre vand.

Herefter gik turen igen tilbage til lejren, og nu var turen kommet til at ride på elefanterne. Vi sad sammen i en lille stol på elefanten, og havde fået en særdeles snaksalige elefant passer. Da han hørte vi kom fra Danmark, kunne han både sige mor, far, skat, elefant laver stor lort, hurtig hurtig hep hep og meget andet. Vi fik en lang tur – varede nok næsten 1 time gennem junglen, op og ned i terræn, gennem smalle passager og vandhuller. En rigtig god tur, som sluttede med, at vi fodrede elefanterne med bananer.

 

Fakta: 10 hunner i farmen, som går en tur om formiddag og en om eftermiddagen. Derimellem spiser den 400 kg mad og drikker 100 liter vand. Den elefant vi red på var 27 år gammel.

Det var indiske elefanter, som kendes på at de kun har 1 “finger” i snablen, mens den afrikanske har 2 “fingre”.

 

Lørdag aften var vi alle lidt trætte efter elefant turen, så det blev til lidt shopping inden vi fik lidt aftensmad, som bestod af en kebab rulle fra det lokale gadekøkken.

 

Søndag den 25.01.15:

Så var vi nået til den sidste hele dag på Koh Chang, hvor vi bare skulle nyde det  og slappe af på stranden.

Vi lavede ikke ret meget i løbet af dagen, og til aften blev det til de sidste indkøb, inden vi gik på ”Buffalo Steak House”, hvor vi fik en steak og kartoffelmos. Måske en lidt sjov sammenblanding – efter danske madskikke – men det smagte rigtig godt.

Herefter gik vi til stranden, hvor vi mødte Sys og Søren, som også var med i rejsegruppen. Herefter fik vi et par drinks, som vi indtog i sækkestole på stranden. Her kunne vi også nyde nogen som optrådte med ild – virkelige dygtige. Men det der nok imponerede os mest, var at deres børn også kom og viste show med ild – efter de voksne havde optrådt. Der skæbne var ligesom forudbestemt – de ved hvad de skal lave når de bliver voksne.

 

Mandag den 26.01.15:

Så er der afrejse dag fra Koh Chang – og en lang dag/nat venter forude.

Vi tog fra hotellet lige over middag, og skulle først flyve fra Bangkok kl. 01.55 – og vi var i rigtig god tid i lufthavnen. Herefter gik turen til Dubai, hvor vi landede kl. 5.45. Her fik lidt morgenmad i Starbucks, inden der var afgang mod København kl. 8.30. Vi landede i Kastrup kl. 12.25, og herefter ventede vi meget længe på vores bagage, inden vi kunne gå lidt rundt i udenrigs og shoppe lidt, da vores fly mod Aalborg først gik kl. 16.40.

Vi var i Aalborg omkring kl. 17.30, hvor Evan så hentede os alle sammen.

Vi forsøgte herefter at holde os vågen, så søvnen ikke blev helt ødelagt, men omkring kl. 21.00 måtte vi overgive os og herefter fik vi en velfortjent nattesøvn i egne senge.