Vores rejse til USA i 2017

Læs mere om vores fantastiske ferie i USA 2017

 

Rejsedagbog :

25 Juli 2017, Dag 1

Så er vi ankommet til Manhatten, New York – lokal tid kl 21.30 (dansk tid kl 3.30). Turen
hertil er gået planmæssigt – Mathias røg dog lige et ekstra sikkerhedstjek i Amsterdam
hvor de blev tjekket for sprængstoffer på tøj (det er åbenbart rutine ved KLM flyvninger
til USA). Vi havde hjemmefra bestilt car service til at hente os i lufthavnen og som en
overraskelse fra firmaets side blev vi så hentet i en limo. Så fik da prøvet det 😃 . Vi er
nu havnet i lejligheden og er ved at være godt brugte, men forsøger at holde den
gående så vi kan få vendt rundt på tiden.

26 Juli 2017, Dag 2

Så er en lang dag i NY ved at slutte – vi har været på sightseeing i byen i ca 13 timer,
30.000 skridt (22,3 km) er gået og 36 etager besteget – og så sluttede vi lige af med at
gå på 5. Sal, hvor vores lejlighed ligger. Så fødder og ben er godt trætte nu.
Vi startede dagen med at skulle se 9/11 Memorial og museet derved – og man skal vist
være en kold skid for ikke at få en klump i halsen her. Specielt i museet var der mange
ting som gjorde indtryk – beskeder fra pårørende som var røget på telefonsvarer,
efterladte ting og dele af bygningerne fra de 2 tårne som museet er bygget op omkring
og meget mere. Vi så også det 104 etager høje One World Trade Center, som er bygget
ved siden af de 2 tårne som blev bombet.
Da vi rejste dertil kom vi igennem det store Oculus shoppingcenter, som er en
imponerende stor og hvid bygning.
Efter frokost gik vi gennem finans distriktet af Manhatten og ned til havnen for at tage
en bådtur med Circle Line, hvor vi bla sejlede under Brooklyn bridge, langs hele skyline
ved Downtown Manhatten, så Empire State og One World Trade Center fra vand siden
og ikke mindst Statue of Liberty (Frihedsgudinden). Det kom nok lidt bag på os at
denne statue alligevel ikke er større – eller så er alt det andet bare MEGA stort.

Efter sejlturen gik vi op gennem finans distriktet hvor vi bla, så Deutsche Bank, Trumps
Building og New York Stockexchange. Der er vagter overalt og der er spærret af med
store beton klodser og afspærringer. Herefter gik vi i videre til en stor kontrast til dette
finansdistrikt nemlig Soho og Chinatown, hvor vi fik aftensmad, inden vi igen satte
kursen mod Brooklyn Bridge. Vi tog til Brooklyn siden, hvor vi gerne ville se skyline om
aftenen, når der kom lys på alle de imponerende bygningerne – og det var et rigtig flot
syn.
Alt i alt en god dag – i et rigtig flot vejr – og nu er Downtown vist besøgt, og i morgen
venter nogle andre oplevelser i en anden del af NY.

27 Juli 2017, Dag 3

Nu er klokken så blevet 23.00 ( lokal tid) og vi er kravlet på 5. Sal efter endnu en lang
dag i NY.
Fødderne var noget trætte efter i går, så i dag er det “kun” blevet til 14.000 skridt( 10,7
km ) og 22 etager.
Vi startede dagen med at tage til Bronx og se Yankee Stadium med en guidet rundtur.
Et kæmpestort stadion med plads til 48.000 tilskuere, som bliver brugt til baseball,
soccer og amerikansk fodbold. Derudover også koncerter og translokation fra NY
University.
Herefter testede vi lige Subway af ( godt vi har købt fri kørsel med Subway). Der var
ændringer pga sporarbejde – og den havde vi noget svært ved at finde ud af 😂 vi gik
så mod Central Park men da det begyndte at småregne og fødderne var trætte,
besluttede vi at hente billetter til Big Bus Tour, hvor vi nåede en enkelt tur inden de
lukkede for dagen. Herefter så vi det imponerende Times Sqare med et inferno af lys
reklamer og et hav af mennesker. Efter at have spist sen aftensmad tog vi Subwayen
hjem. Dejlig dag i NY – selvom fødderne var trætte.

28 Juli 2017, Dag 4

I går (fredag) blev det efter midnat inden vi var hjemme igen, og for sent til at skrive, så
dagens oplevelser får I nu.
Det var en dag hvor meget foregik oppe i højden.
Vi startede med at tage bussen fra Big Bus Tour, som holder lige i nærheden af vores
lejlighed og stod af ved Empire State Building, som vi ville besøge inden middag, og
det var vist et godt valg. Der var lang kø og en ventetid på ca. 1 time ( vi har dog hørt at
ventetiden kan være mere end 3 timer). Vi nåede på toppen og vejret var rigtig flot med
ca. 28 grader og sol, så det var en fantastisk udsigt fra 86. Etage. Empire er en gammel
og flot bygning, hvor alt er meget “regel-rettet” og personalet er i fine uniformer.
Herefter spiste vi frokost på Wendys, hvor de laver rigtige bøffer, og Niels synes vi også
skulle have en stor cola dertil – ca. 1 liter var der deri, og ingen af os nåede igennem
den.
Herefter tog vi bussen igen – rundt på en af deres planlagte ture omkring Grand
Central Park, hvor vi stod af ved Metropolitan Museum eller The Met som det bliver
kaldt i daglig tale. Det er USA’s største museum, og indeholder mange forskellige
udstillinger incl. Malerier til flere millioner. Nu er vi ikke de mest kunst interesserede,
men for dem der kan lide det, kan der bruges flere dage derinde. Men det er et meget
flot museum og kæmpe stort.
Da vi kom ud derfra, var der nogle lokale gutter som underholdt på gaden – videoen
taler vist for sig selv 🙂 se det er noget af det man oplever i New York rundt omkring.
Vi tog herefter tilbage til Rockefeller Center, som udover diverse butikker og
spisesteder også indeholder Top of the Rock, som også er en skyline med en endnu
bedre udsigt end Empire State. Her var vi “kun” på 70. Etage, men udsigten er meget
bedre – du kan se Central Park, Empire State – og selvfølgelig resten af byen i alle
retninger. Vi kom lige efter aften – og fik tid til at besøge det kl. 20.15, hvilket er et
perfekt tidspunkt ift. kø/ventetid – og du lige når at opleve det både med og uden lys
på. Og det var en fantastisk flot udsigt vi så på Top of The Rock. Da vi kom ned derfra
talte vi med en NYP (politiet i New York), som stod med en schæferhund i tjeneste.

Vi måtte ikke snakke med hunden, men han synes det var sjovt at vi også havde sådan en
hund i DK. Vi forsøgte at finde noget at spise men i Uptown er alt lukket om aftenen, så
vi måtte få en pizza på det lokale pizzaria ved lejligheden.

29 Juli 2017, Dag 5

Lørdag var det kun de to ældste, som tog på tur. Mathias valgte at blive hjemme og
tage en slapper (!det er så en af fordelene ved at have lejlighed).
Vi tog Subway’en ind til Grand Central Terminal, som er verdens største togstation med
44 perroner og 67 spor- og den er virkelig stor og med et virvar af mennesker, da det er
stedet hvor alle veje mødes mellem storbyen og forstæderne. Vi spiste lidt morgenmad
og fik en kop kaffe på Claus Meyers bageri, som også er beliggende i terminalen. Og
selvfølgelig skulle vi også prøve “tricket” med at hviske i hjørnerne (hvis man står
diagonalt for hinanden og man hvisker ind i muren, kan man i den modsatte side høre
hvad der bliver sagt) – ret spøjst 😀 .
Herefter gik vi til New York Public Libary, som er et privatdrevet gigantisk bibliotek med
100 filialer rundt omkring i NY, 15,5 mio. bøger og 28 mio kort, manuskripter,
lydoptagelser, plakater og udklip. Der er kæmpe læsesale, som bliver flittigt brugt.
Herudover er stedet også kendt fra Sex and The City filmene, hvor Carrie skulle have
været gift. Og i dag foregår der også vielser på biblioteket.
Efter biblioteket besluttede vi at tage subwayen og prøve Roosevelt Island Tramway,
som er en svævebane i New York City, der forbinder Roosevelt Island med Manhattan.
Det var en fin tur – endnu en gang oppe i højder, men med en flot udsigt, som I kan se i
videoen.
Herefter var det tilbage til lejligheden, hvor den stod på afslapning og planlægning af
køreturen i morgen, hvor vi kører til Washington.

30 Juli 2017, Dag 6

Så er der godnat fra Washington, hvor klokken nu er 22.45. Vi forlod NY i dag omkring
kl 12, hvor vi hentede den bil vi har lejet til resten af turen. De kunne desværre ikke klare
en SUV som vi havde booket, så vi måtte “nøjes” med en Ford Explorer (7 Pers bil).
Selvom det tog noget tid at komme ud af NY, gik det faktisk fint – måske fordi de var en
søndag, hvor alt er lidt mere stille end normalt.
Vi kørte sydpå og mod Washington, og undervejs gjorde vi nogle stop for at spise og
strække ben. Og selvom vi har været her før, kan vi stadig blive imponeret over hvor
stort alting er. Vi holdte ind på en almindelig motorvejs rasteplads. Her var der ca. 11-12
forskellige spisesteder i ‘et hus – og toiletterne var der ca. 50 af – indgang ved en dør og
udgang ved en anden. Herudover kørte vi igen på 8 sporede motorveje – altså 8 spor i
en retning og 8 i den anden 😳
Vi landede i Washington ca. 19.30. Vi spurgte en kineser om vi måtte parkere udenfor
lejligheden – og han fattede ikke en meter (eller så gjorde vi ikke 😂 ). Han blev ved
med at tale om 1 hang eller 2 hang, selvom vi takkede ham for hjælpen mange gange.
Godt forgrinte tjekkede vi ind i lejligheden, som er rigtig fin, og i noget bedre stand end
lejligheden i New York. Men det et jo en af charmerne ved at bruge AirBnb – du ved
ikke lige hvad du støder på.
I morgen skal vi så ud og inspicere Washington og se hvad den kan byde på 😊

31 Juli 2017, Dag 7

Så har vi brugt dagen på at være turister i Washington DC – og i dag er der også
kommet nogle skridt i benene – 20.000 skridt (14,8 km) og samtidig var temperaturen
oppe på 32 grader, så det var noget varmt 😎 Nu hviler vi benene i lejligheden, mens vi
også får vasket lidt tøj (vi er ikke kommet forbi outlet endnu).
Vi startede dagen med at gå til Det Hvide Hus for at se om hr. Trump mød på kaffe – det
gjorde han så ikke med det opbud der var af Secret Service.
Vi gik herefter rundt om Det Hvide Hus – og så Washington Monument, som er en
karakteristisk bygning i marmor, som er omkranset af 50 amerikanske flag, der
symboliserer landets stater. Bygningen er opført til ære for George Washington
(nationens første præsident).
Herefter gik vi ned af den lange allé – forbi National World War II Memorial, som er rejst
til ære for de 400.000 amerikanske soldater, som mistede livet i 2. Verdenskrig. Det var
fristende at springe i det store springvand, og flere dyppede også fødderne deri – det
undlod vi dog.
Herefter gik vi langs The Reflecting Pool, hvor bygningerne spejler sig, og videre til
Lincoln Memorial, hvor der er en statue af Abraham Lincoln, og hvor Martin Luther
King har holdt sin kendte “I Have a Dream” tale.
Efter at have fået frokost her, gik vi den lange vej tilbage til Washington Monument
igen og videre til Capitol Building. Det er her de to regeringskamre er –
Repræsentanternes Hus og Senatet – tilsammen udgør de den Amerikanske Kongres,
så det er her de vigtige beslutninger bliver truffet. Herudover er det også her de
amerikanske præsidenter hvert 4. År sværger på biblen og holder indsættelsestalen.
Der er enormt mange statuer, monumenter, mindetavler og lign. i Washington, så
skulle man nå at se dem alle, kunne man bruge mange dage her.
Vi gik herefter i det lokale supermarked, hvor vi provianterede til aftensmaden – og
endnu engang blev vi benovet over hvor gigantisk stort alting fåes herovre.

1 August 2017, Dag 8

Tirsdag kørte vi afsted i bil, da vi skulle ud i udkanten af Washington. Vi kom forbi
Pentagon, hvor der også er et Memorial man kan se. Vi besluttede, at vi havde set nok
11. September i New York og undlod derfor at tage ind og se det.
Vi satte i stedet kursen mod Arlington kirkegården, som er en kæmpe stor
militærkirkegård der blev etableret under den amerikanske borgerkrig og siden er
dræbte i alle de amerikanske krige blevet begravet her. Senest dræbte er fra krigene i
Afganistan og Irak, og dagligt bliver der begravet 27 – om dagen !!! I dag ligger over
400.000 begravet her. Vi havde nok ikke lige forestillet os at den var SÅ stor, så vi var
glade for at vi havde valgt en guidet rundtur i en mini bus for der var stegende hedt i
Washington DC i dag, og ikke en vind rørte sig. Kirkegården er kendt fra diverse film og
serier med de karakteristiske hvide sten i lige rækker.
På Arlington kirkegården ligger John F. Kennedy, hans kone Jacqueline og broderen
Roberth Kennedy også begravet.
På toppen af Arlington Kirkegården, hvor der er udsigt over Washington DC, ligger
Den ukendte soldats grav.
Graven er en kæmpe stor marmorsten og oprindelig var det kun begravet en ukendt
soldat deri, men i dag er der begravet en ukendt soldat fra 1. Verdenskrig, en ukendt
soldat fra 2. Verdenskrig!, en ukendt soldat fra Koreakrigen og en ukendt soldat fra
Vietnamkrigen. Graven bliver bevogtet 24 timer i døgnet, 365 dage om året- uanset
vejrforhold. Ikke nok med den bliver bevogtet – det sker på en speciel måde – soldaten
tager 21 skridt før han kigger lige gram på graven i 21 sekunder, som svarer til de 21
skud som gives til ære for USA’s øverste militærfolk. Der er vagtskifte hver halve time
om sommeren og hver time om vinteren – et virkelig flot syn, som du kan se i videoerne.
Herefter kørte vi til Georgetown, som er en hyggelig lille bydel i Washington med små
gamle huse og en masse butikker på M-Street. Vi fik vores frokost på Clyde’s – et
hyggeligt spisested, som lavede så store amerikanske burgere, at både Mathias og
Niels måtte give op 😀 vi fik en lille tur i byen, men der var alt for varmt der til at det var
DN nydelse. Vi besluttede derfor at køre ud i et Outlet i Washington, hvor vi alle fik handlet nogle
billigere Sketchers sko. I DK koster de omkring 800 kr. Her fik vi et par for ca. 400 kr – og
50% på det næste par. Så det til i alt 6 par sko 😀
Dagen sluttede af med lidt at spise i lejligheden og så ringede vi til Camilla og ønskede
hende tillykke med fødselsdagen, da det nu var blevet 2. August i Australien 🇩🇰

2 August 2017, Dag 9

Dagen i dag har været køredag mod Gettysburg, hvor vi skal sove i nat. Inden vi nåede
Gettysburg, var vi omkring et outlet hvor vi fik handlet lidt tøj. Gettysburg er en lille by,
som lever højt på Slaget i den amerikanske borgerkrig og hvor man kan se et væld af
statuer, monumenter og kanoner. Vi kan vist bare konstatere, at det ikke er noget der
interesserer os så langt ned i detaljerne 😂 i morgen bliver en lang køredag inden vi
rammer Niagara Falls sent i morgen aften 😊

3 August 2017, Dag 10

Så er vi kommet til Niagara Falls kl 19.00 og vi startede ud fra hotellet i Gettysburg kl 9 i
morges. Så det blev en laaaang køretur i dag. Vi havde valgt en anden rute end via
Interstate veje( motorvej) hertil, som i håbede på ville være lidt flottere og det var den
også. Ind mellem skov strækninger – op og ned – og gennem helt lokale byer – jo vi var
kommet på Margurit ruten hertil 😀 men med lidt pitstop undervejs gik det også.
Selvom vi også røg ind i et gigantisk regnvejr på vejen hertil
Efter at vi var blevet krydsforhørt ved den amerikanske/canadiske grænse, kørte vi så
ind i Canada og har nu indkvarteret os på Radisson som har en fantastisk udsigt til
vandfaldene – det kan man vist aldrig blive træt af at kigge på. Desværre kom det til at
regne efter vi havde spist, så gåturen blev udsat til i morgen.

4 August 2017, Dag 11

Så er dagen snart slut i Niagara Falls.
Efter morgenmaden tog vi ned til “Hornblower” for at købe billetter til at sejle med
“Maid of The Mist” – helt tæt på vandfaldene. Det viste sig at være en god beslutning at
tage afsted tidligt ( det var vi blevet advaret om hjemmefra), men også pga af vejret. Vi
tog afsted i høj solskinsvejr og 25 grader – et fantastisk vejr at sejle i. Og at se
vandfaldene så tæt på var også en stor oplevelse – det er nogle enorme kræfter der er
på spil her. Vi blev dyngvåde – selvom vi havde regnponchoer på, men pyt vi tørrede
hurtigt i solen efter turen. Efter sejlturen gik vi en tur i området, som foruden bådene til
vandfaldene også indeholder en hel tivolipark med en masse biografer, spillesteder,
boder – lidt a la Tivoli i København eller Bakken. Da vi gik der, blev der pludselig vildt
regnvejr, og da det begyndte at klare lidt op, besluttede vi os for at køre ud og se noget
andet i stedet for al det Tivoli gejl. Vi kørte ud til Lake Ontario, som er en kæmpe stor
sø, som løber sammen med Niagara Falls. Den er så stor, at vi så store containerskibe,
som sejlede der. Og så fandt vi forøvrigt også det næste sommer-residens – se særskilt
link 😀
Efter frokost kørte vi hjem på hotellet og eftermiddagen, da det klarede lidt op,
besluttede Niels og Lene at gå ned til vandfaldene fra hotellet – det havde vi nemlig
ikke gjort før. Det viste sig, at det var noget af en omvej vi skulle ud på – og så begyndte
det igen at styrt regne. Så vi var drivvåde da vi kom hjem til hotellet.
Efter aftensmaden gik vi igen ned for at se vandfaldene – denne gang med lys på.
Det har været vildt fantastisk at opleve Niagara Falls, men der er også meget som kun
er lavet for at få penge fra turisterne.
I morgen har vi en rigtig lang køretur foran os – ca. 750 km før vi i morgen aften rammer
Boston, hvor vi skal være de sidste dage.

5 August 2017, Dag 12

Så kom vi til Boston, hvor vi skal være indtil turen går mod DK igen.
Det blev en køretur på næsten 12 timer, så nu er det lidt at spise og så på hovedet i
seng. I morgen er vi klar til at være turister i Boston.

6 August 2017, Dag 13

Så fik vi set meget af Boston i går – en lang dag – vi var afsted i næsten 12 timer, 24.000
skridt (18 km), men der er jo altid meget at opleve, når man kommer til et nyt sted 😂
Vi startede med at gå ned til den T bane (rød), som ligger tæt på hvor vi bor, købte et
kort til T-banen så vi kan køre med den rundt i byen.
Vi stod af i midtbyen og kiggede lidt rundt i Macy’s inden vi gik forbi en kirkegård, hvor
Roosevelt ligger begravet og videre ind i en af de store parker, hvor det var mange
mennesker da det jo var søndag. Vi besøgte Boston Common Park og Boston Public
Park, som er store parker med bassiner og springvand, hvor børnene kan bade (og der
er livreddere selvom de ikke et dybere end 10-15 cm) , der er karruseller, baseball bane
og sø med svanebåde. En af de gode oplevelser i parken,var, at den lokale kirke –
sammen med frivillige og præster derfra, havde lavet et samlingspunkt med nogle
borde og selvfølgelig et kors. Herfra udleverede de så kl 12.30 en sandwich, noget frugt
og et par kiks – altsammen pakket i små poser til alle der måtte have lyst til det. Det er
selvfølgelig primært hjemløse og fattige der benyttet sig af tilbuddet – og samtidig kan
de så få en bøn med. Hvor er det fantastisk at nogle mennesker – i den verden vi lever –
stadig har overskud og hjertevarme til at tage sig af disse mennesker.
Vi mødte også en mand, som havde lavet et sjovt musik. Instrument, som han sad og
spillede på til stor morskab for mange.
Vi rundt i byen stødte vi tilfældigt ind i det sted, hvor de har optaget ” Sams
bar” (Cheers). Lidt sjov da de Niels og jeg kan huske serien.
I dag er det selvfølgelig udnyttet til bar og spisested + man kan købe en masse merchandise der.
Herefter gik vi til Beacon Hill, som er et hyggelig sted med de gamle originale huse fra 1800-tallet
med blomsterkummer, originale gadelygter og stejle gader belagt med mursten.
Vi gik herefter til Prudential Center, som er et kæmpe stort indkøbscenter, og som
udover en masse butikker også indeholder et højt tårn, hvordan på 50.etage kan se
udover byen. Vi var dog ikke deroppe, men gik i stedet til Newbury Street, som er
gamle murstens villaer i 3 etager, hvor den øverste del er beboelse og de nederste
butikker/restauranter. Der er rigtig hyggeligt her, men det er en sandt mode mekka
med butikker af alle de dyre mærker. Så det eneste vi købte her, var en kop kaffe på
Starbucks. Her oplevede vi DN sjov mand, som kom på cykel med 4 chivavaer, han
slog en stol op og satte alle 4 hunde derpå (og de blev der), og herefter gik han i gang
med at rydde op udenfor Starbucks, hvor folk havde efterladt krus, servietter osv. Han
blev spurgt om han arbejdede der – det gjorde han ikke. Men han havde været vant til
at arbejde og det her var hans by, og han kunne ikke leve med at det ville flyde rundt
med affald, så derfor tog han gerne en runde med oprydning. Fantastisk at der er
nogen som rent faktisk gør noget, i stedet for at brokke sig over at der sviner 👍
Herefter tog vi T banen til Faneuil Hall, som en markedsplads og mødested i byen,
hvor deri nærheden også er lavet grønne områder midt i byen. Vi gik ned til havnen,
hvor ved nød det gode vejr, og så på en masse store både i havnen. Nu var dagen ved
at være slut og efter at have fået noget at spise og få handlet lidt til morgenmad, tog vi
tilbage til lejligheden – noget trætte efter en lang dag.

7 August 2017, Dag 14

Så er dagen snart slut i Boston. I dag har vi været i Cambridge området, hvor de
prestigefyldte universiteter ligger – Harvard University og Massachusetts Institute of
Technology (MIT). Der bor ca. 100.000 i denne forstad – og alt har fokus på
uddannelser, så der er ikke kun et sted i byen der er uddannelser, men overalt.
MIT er naturvidenskab – og ingeniørstudiet med bla. forskning indenfor robotter,
nanoteknologi, atomfysik, som har gjort det verdenskendt. Det koster 75.000 -100.000
dollars, at tage et enkelt år på MIT 😳
Vi besøgte et MIT museum, hvor de havde lavet en masse udstillinger og ting man
kunne prøve indenfor fagene – og så man kunne se udviklingen. Specielt afdelingen
med robotter var ret spændende.
Herefter tog vi T banen til Harvard University, som er kendt for at uddanne dygtige folk
indenfor medicin, jura og statskundskab, og hvor der i dag er 31.000 studerende. De
ældste af bygningerne er tilbage fra 1636- og siden er den vokset. Biblioteket på skolen
rummer i dag 3,5 mio bøger. Af kendte der bl.a har læst på skolen er Barack Obama og
Kronprins Frederik skulle også have gået der. Spændende at se, men desværre var der
stadig sommerlukket her – de nye elever starter først 27.08.
Efter en kop kaffe på Starbucks, besluttede vi at tage hjem i lejligheden og hvile de
trætte ben. De havde lovet regn til aften – dog er der ikke komet meget endnu.

8 August 2017, Dag 15

Så er dagen snart slut i USA, og i dag har vi holdt min fødselsdag 🇩🇰
Dagen startede med morgen vækning. Niels havde forsøgt at finde morgenbrød, men
det er ikke let i USA. Så en lille brownie med lys i stod på morgen bordet –
rundstykkerne gemmer vi til DK 😊
Ellers slappede vi af og gjorde klar til hjemturen i morgen indtil lige over middag.
Herefter tog vi T banen til Faneuil Hall – en stor markedsplads med masser af
spisesteder og butikker, hvor vi kiggede. Vi tog også en smut omkring havnen, hvor vi
nød vejret og den friske luft indtil vi spiste noget godt aftensmad på en italiensk
restaurant.
Herefter besøgte vi Mike’s Pastry, som er en kæmpe kagebutik, hvor vi skulle have lidt
kage med hjem til aftens kaffe – for ingen fødselsdag uden kage !
Hjemvendt satte vi så tænder i kagerne – de så gode ud, men var simpelthen for vamle
– selv Niels måtte give op 😳
I morgen går turen hjem til DK efter en dejlig ferie i USA 🇺🇸

Vores rejse til Thailand i 2014

Rejseplan:

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Dag 2: Ankomst til Bangkok – afslapning ovenpå flyveturen eller kort gåtur med guiden i “Krung Thep” (Englenes By)

Dag 3: Bangkok – byrundtur: Grand Palace (Statuer, templer), Wat Phra Kaew templet (Thailands helligste buddha-figur – den lille jade-buddha), Tempel Wat Pho (Stor buddha), frokost, Chao Phraya-floden (Båd sejllads). Overnatning i Bangkok.

Dag 4: Bangkok – Meaklong togmarked – Kanchanaburi ved floden Kwai – Dødens Jernbane til Nam Tok – bus til Hellfire Pass (Helvedes Ild passet). Bo på en jungle-lodge – overnatning ved Kwai floden.

Dag 5: Floden Kwai – Lavegrotten (Drypstens-huler) – sejler til Sai Yok Nationalpark. Tilbage til junglelodgen og overnatning ved Kwai floden

Dag 6: Floden Kwai – Ayutthaya(gammel Kongeby). Overnatning i Ayutthaya.

Dag 7: Ayutthaya – Chanthaburi, peberplantage og byrundtur

Dag 8: Chanthaburi – Koh Chang. Ædelsten – Si Chan Road (rubiner og safirer),lokalt marked og fæstning – Khai Noen Wong fortet. Fra Ao Thammachat-molen sejler en færge os til Koh Chang.

Dag 9: Koh Chang

Dag 10: Koh Chang

Dag 11: Koh Chang

Dag 12: Koh Chang

Dag 13: Koh Chang

Dag 14: Koh Chang-hjemrejse omkring middag

Rejse dagbog:

Thailand  rundrejse 13.01.15 – 27.01.15:

Tirsdag den 13.01.15: så kom dagen endelig som vi havde set frem til længe – vores rundrejse/badeferie til Thailand sammen med Eva og Mads.

Vi mødtes på Kløvermarken, og så kørte Evan os til Aalborg Lufthavn, hvor vi skulle flyve fra kl. 8.40 med Norwegian til København. Det skulle også vise sig, at være en rigtig god plan, at vi havde valgt at tage så tidligt af sted. Da vi landede i København havde de to brødre – 2 x Johnsen så travlt ned at komme af sted, at vi pludselig stod i udenrigs, selvom vi  ikke havde bagagen med fra indenrigs.

Mads mente, at vi baaaare lige skulle gå lidt – så var vi der. Som sagt, så gjort – selvom det blev i rusk og regn og uden overtøj, da det jo var godt at få lidt frisk luft inden flyveturen. Men vi fik fat på kufferterne, og så gik det tilbage til udenrigs for at tjekke ind. Her kunne vi så konstatere, at vi allerede var min. 30 min forsinket (det blev til 1 time). Men omkring kl. 15.00 gik turen til Dubai, hvor vi havde mellemlanding efter 6 timer og 15 min. flyvning. Vi landede i Dubai ca. kl. 00.15, og så var det bare at vente ca. 4 timer indtil vi kunne flyve videre – Dubai-Bangkok. Tiden i Dubai fik vi til at gå med at kigge lidt shopping (intet billigt her), Eva og Niels fik røget, hvilket de mente var tiltrængt efter flyveturen. I ryge-kabinen gik en lille dreng, som arbejdede i lufthavnen, omkring med maske på, og hver gang en havde skoddet en cigaret, gjorde han askebægeret rent med en lille maler pensel. Gad vide hvor mange cigaretter han får indhaleret om dagen, selvom det tænker de slet ikke på. Omkring kl. 3.15 gik vi om bord på Airbus, som skulle flyve os til Bangkok, og så skulle der bare soves indtil morgenmaden.

 

Onsdag den 14.01.15: Ja, det var da ihvertfald vores håb, at vi skulle sove, men det gik desværre ikke sådan. Stort set ingen af os fik lukket et øje mere end en time om natten, så vi var noget klatøjet, da vi nåede til Bangkok kl. 12.15 (lokal tid). I lufthavnen skulle vi så udfylde immigrationspapirer – de vil have styr på hvornår vi ankommer, men også at vi tager af sted igen :-).

Efter de var udfyldte, gik turen så gennem pas kontrollen, hvor der var en rigtig lang kø, som viste sig at blive endnu længere, mens vi stod der. Men vi slap igennem, fik fat på vores kufferter og skulle så mødes med de andre fra rejse gruppen. Vi fandt også hurtig lokal guiden Ni, og alle de andre ( vi er 30 i vores rejsegruppe), men der manglede en familie på 6. Langt om længe dukkede de så op, og så gik turen til hotellet med vores lokalguide Ni, guiden Thomas og chaufføren Dom og chaufførens kone Young, som sørgede for dejligt koldt drikkevand.

Vi blev tjekket ind på hotellet, som hedder AETAS Lumpini. Det er et virkeligt lækkert hotel, hvor servicen er rigtig god.

Vi fik lige 1 1/2 time på hotellet inden vi blev hentet igen kl. 17.30. Herefter blev vi kørt i bus til Chao Phraya floden, som deler Bangkok i 2 dele, men som også er en af hoved transport årerne i Bangkok.

Ved floden blev vi hentet af en privat båd, som sejlede os ud på bådtur, så vi fik mulighed for at se Bangkok fra vandsiden om aftenen. Vi spiste en god thailandsk buffet om bord på båden, som smagte godt, men vi måtte sande, at den fortælling om, at thaierne ikke vægter kød så højt var rigtig nok – der blev hurtigt udsolgt af nogle sultne danskere.

Vi vendte tilbage til hotellet omkring kl. 20.00 – herefter stod den på en kop kaffe med Bailey, inden vi hoppede i seng og gik ud som et lys kl. 21.15.

 

Torsdag den 15.01.15: Efter en god nats søvn skulle vi op igen kl.  6, så vi kunne nå en rigtig god morgenbads buffet inden vi blev hentet på hotellet kl. 8.00. Det var en rigtig god morgenmadsbuffet med et stort udvalg bl.a. også med sushi – til morgenmad.

I dag stod den på tur i de store templer i Bangkok, og vi skulle nu på tur med Ni, da Thomas som udenlandsk guide ikke har adgang  til templerne. Politiet straffer med bøder op til 50.000 Baht og fem års fængsel, hvis de trodser det.  Grunden til denne lov, skyldes at de er af den opfattelse, at udenlandske guider tager arbejdet fra de lokale. Da kinesere og russere er begyndt at valfarte til Thailand, kommer der mange udefra hvorved arbejdet for de lokale forsvinder.

 

Første stop var Wat Phra Kaew templet, som er et imponerende tempel i Thailand, og lige ved siden af templet ligger Grand Palace, som tidligere var residens for landets monarker.

Vi fik en fantastisk guidet tur af Ni gennem det meste af paladset, som varede et par timer.

Området er i dag et sted, hvor både troende buddhister, skolebørn samt nationalister valfarter til flere gange om året. Området er på mere end 90 hektar og indeholde mere end 100 bygninger, som repræsenterer 200 års royal historie og arkitektoniske eksperimenter.

Hele bygningsstrukturen er utrolig farverig – lige fra glimtende og polerede tagkonstruktioner til mosaikbelægning, et stort forbrug af marmor og masser af guld-blad.

Der er rigtig mange smukke og spændende ting, men en af de vigtigste er ”The Emerald Buddha” – Smaragd Buddhaen, som befinder sig i Wat Phra Kaew templet. Selve statuen er ikke ret høj, bare ca. 60 cm, og egentlig heller ikke så kostbar, men den religiøse værdi er uvurderlig.

Der er en aura af mystik omkring statuen, og det siges at Rama Dynastiet (det er Rama d. 9, som i dag sidder på tronen) vil bestå så længe, at statuen er i thailandsk besiddelse.

Selve Grand Palace bliver i dag kun brugt af Kong Rama d. 9 til ceremonielle begivenheder. Bl.a. har Danmarks Dronning Margrethe og Prins Henrik boet i Grand Palace, da de besøgte Thailand.

 

 

Herudover så vi også de imponerende og flotte freskomalerier på den mere end 1900 meter lange mur, som forestiller Ramakian (thailands version af det indiske epos Ramayana). De blev malet originalt under Rama d. 1, men bliver nu løbende restaureret. Alle thailandske skolebørn lærer hele fortællingen under deres skolegang, så Ni kunne fortælle hvad flere af malerier fortalte.

 

Vi fandt ud af, at det var et rigtig godt tidspunkt vi kom på, for da vi gik derfra væltede det ind med mennesker og der var fyldt op overalt.

 

Herefter gik vi til Wat Pho templet. Templet er det største og ældste tempel i Bangkok. Det er blevet kendt i hele verden for sin store liggende Buddha statue, som er 46 meter lang og 15 meter høj, og er dækket af bladguld.

Denne Buddhafigur illustrerer Buddhas indtræden i Nirvana (Paradis).

Wat Pho var det første center for offentlig uddannelse i Thailand, og templet er berømt for uddannelser vedr. Naturmedicin og massage. I dag regnes Thai massører, som får deres diplom fra Wat Pho, som nogen af Thailands bedste.

Hele tempelområdet er omkranset af en hvid mur, og templet er delt i 2 områder. Det område, som vi ikke ser (forbudt for offentligheden) er munkenes beboelseskvarter. Der bor i øjeblikket over 250 munke i Wat Pho.

 

Her fik vi også en lille fortælling omkring buddhisme og munke. Den figur vi ser i Danmark og som ikke har noget ovenpå hovedet, er faktisk en munk, og ikke en Buddha. De rigtige buddhister har noget ovenpå hovedet.

 

Templet har i de sidste par år været under en kraftig renovering, og prisen for dette er over 150 millioner Baht, og størstedelen af disse penge er private donationer.

 

Efter Tempel besøget gik vi til en lokal restaurant, hvor vi spiste en rigtig god frokost med flere lokale retter med masser af chili – lidt stærkt, men smagte rigtig godt.

Efter frokosten stod den på endnu en bådtur på Chao Phraya floden, hvor Thomas tog over som guide.

Han fortalte, at dem der bor i de faldefærdige huse ved floden faktisk er rige kinesere, hvor grunden/huset er gået i arv gennem familien. Generelt gør man ikke meget ud af husene her.

Vi hånd fodrede Pangasius fisk, som var kæmpe store (op til 6 m kan de blive). I Thailand er det hellige fisk, og ved at man fordrer dem, er man med til at bevare noget helligt. Man må ikke fange fiskene, men thaierne gør det dog med sten efter mørkets frembrud, hvilket også er godt nok, da de avler som rotter. Vi sejlede forbi det sted, hvor de kongelige opbevarer deres både. De kommer kun ud et par gange om året f.eks. til fødselsdage. Her sejler de så en parade på floden med de i alt 80 kongelige både.

Kl. 16.00 var vi retur på hotellet, herefter var der afslapning, og noget koldt at drikke ved poolen.

Om aftenen besluttede vi at tage til Patpong Natmarked inde i Bangkok. Det har tidligere været kendt for de let-klædte damer og deres ydelser. Det findes stadig, men nu er der også marked med alle mulige kopivarer til meget billige penge. Et godt råd er, at man kan få det ned i pris med ca. 50%.

Efter at have kigget på markedet, tog vi hjem omkring kl. 22.00, da vi skulle tidligt op igen nu.

 

Fredag den 16.01.15: dagen startede med at vækkeuret ringede meget tidligt – kl. 5.40. Vi skulle have pakket sammen, og være klar til afgang med bussen kl. 7.30.

Og præcis kl. 7.30 kørte vi af sted mod Kanchanaburi. Vores første stop på turen var Meaklong togmarked. Togmarkedet er opstået, da man i gammel tid anlagde boder ved togstationen for at de lokale kunne sælge varer til de, som kørte med toget. Så i dag ligger boderne helt tæt på skinnerne, og de 6 gange om dagen toget kører igennem, trækker sælgerne udhænget ind, mens toget passerer tæt på alle varerne. På markedet handler de lokale, restaurant ejere og de lokale, hvis man skal holde store fester. Der sælges stort set alt på markedet – frugter, grønt, kød, fisk – ja vi så sågar frøer (friske/tørrede). Vi smagte en kendt thailandsk frugt, som Ni havde købt på markedet. Frugten heder Jackfruit, og smager faktisk rigtig godt – lidt som Hubba Bubba tyggegummi.

Efter togmarkedet kørte vi videre med bussen mod Dødens Jernbane. Jernbanen har fået navnet, da den er opført under 2. Verdenskrig af tvangsarbejdere og krigsfanger af Japanerne, så de kunne komme hurtigere til Burma. Opførelsen tog ca. 1/2 år,  men kostede ca.100.000 mand livet. Det er en træ jernbane, som oprindelige var 415 km lang, og var opført til at transportere varer gennem Thailand og videre til Burma. Den oprindelige tur, går bl.a. over Broen over floden Kwai.

Vi skulle køre med toget, og var blevet opgraderet til VIP pladser, så om bord på toget fik vi serveret vand, kaffe og rod fra Tapioka planten, som var blevet glaseret med noget sukker-stads.

Det var en oplevelsesrig tur med jernbanen, som endte ved en restaurant helt ned til Riwer Kwai, hvor vi fik en god frokost med en masse lokale retter.

Efter vi havde snuset lidt rundt på et lille marked ved restauranten, kørte vi videre med bussen, og denne gang med kurs mod Hell Fire Pass (Helvedesild-passet).

Hell Fire Pass fik sit navn fordi japanerne dér, skød de arbejdere, som ikke arbejdede hurtigt nok. Arbejderne fik ikke særlig meget at spise – de fik dagligt en håndfuld ris mindre end en knytnæve, de havde sår som ikke blev behandlet. De blev ikke vasket og tøjet var gammelt og slidt, og deres sko var næsten kun et stykke træ med en stroppe over foden, så skoen ikke faldt af, når de arbejdede.

De arbejdede ca. 10 timer i døgnet plus evt. overarbejde.

 

Efter være gået ned gennem Hell Fire Pass, som tog ca. 20 min – ned af trapper og på småsten, og hvor vi undervejs så, hvordan de havde arbejdet sig gennem klipperne med pig hakke, og  enkelte steder havde de boret ned for at sprænge klipper væk (der sad en rest af et bor tilbage i en klippe).

Efter være gået tilbage igen til bussen – der var meget varmt her, kørte vi videre til et lille sted, hvor vi så skulle sejle med long tail boat ud til vores næste hotel i junglen, som hedder ”Riwer Kwai Resotel”, hvor vi skulle bo de næste par dage.

Vi ankom til stedet og de lokale thaiere på stedet, slæbte vores tunge kufferter op og ned af trapper, og helt ind vores til vores lille hytte. Stedet ligger meget idyllerisk ved vandet, og består af nogle små hytter, som rigtig hyggelige.

Efter et bad, gik vi til restauranten og spiste en rigtig lækker buffet til aftensmad og nød et par “Mai Thai”, som er en lokal cocktail, og som smager rigtig godt.    Kl. 22.00 var det i seng efter endnu en god og oplevelsesrig dag.

 

Lørdag den 17.01.15: kl. 7.00 blev vi vækket af “morgenvækningen” – han var rundt ved alle hytter og råbe “Hello and gooood morning” til alle fra vores rejse gruppe.

Efter vi havde spist morgenmad gik vi en tur rundt i resortet, hvor vi så en masse planter – mange af dem er nogle, som vi kender som stueplanter hjemme. Herudover vokser her også hele Orkide-træer og Hibiscus buske.

Vi skulle mødes på kaj pladsen kl. 10.00, og her nød vi en halv time i ligge stolene inden afgang med long tail boat igen. Vi sejlede denne gang 1 1/2 time op ad Kwai floden, hvor vi så flere fugle bl.a. Ibis, isfugl, fiske hejre. Sommetider kan man også være heldig at møde vand-bøfler – det gjorde vi dog ikke.

Vi havde fået en frisk “chauffør” til båden, så efter 1 time og 20 min, var vi fremme ved vores tømmerflåde. Herefter blev vi trukket på tømmerflåden af en båd, endnu længere op ad floden, hvorefter de der ville, sprang i floden med rednings veste og drev med strømmen (og svømmede også en del) efter tømmerflåden. Vi, som ikke sprang i, sejlede videre til et vandfald ved Sai Yok Nationalparken, hvor vi fik mulighed for at bade under vandfaldet – en rigtigt rigtig skøn oplevelse, som godt kunne gentages. Da de som svømmede så kom til tømmerflåden, fik de også mulighed for at prøve vandfaldet. Herefter sejlede vi tilbage på tømmerflåden, hvor vi så fik serveret en rigtig lækker frokost på tømmerflåden. Kl. ca. 14.30 gik vi gennem Sai Yok Nationalparken, og fandt vores bus. Herefter var vi en smut omkring 7-eleven og proviantere. Og hold op hvor er det billigt i Thailand – 2 x 0,5 ltr. Vand, 1 ice-tea, 2 dåse sodavand og en pose Chips – 80 BAT, hvilket svarer til ca. 16 dkr.

Herefter sejlede vi ca. 10 min sejllads med long tail boat tilbage resortet, hvor vi var kl. ca. 16.00. Herefter var der afslapning indtil kl. 17.00, hvor vi havde booket massage ( 2 gange massage – 30 min + 45 min = 650 BAT = ca. dkr. 130 for 2 pers.)

Omkring kl. 19.00 gik vi til stedets restaurant og spiste buffet. Kl. 21.00 gik vi på værelserne – godt trætte efter sol og badning.

 

Søndag den 18.01.15: vækkeuret ringede kl. 6 og inden afgang kl. 8 skulle vi have pakket og spist morgenmad. De som arbejdede på hotellet i, slæbte vores kufferter ned til kajen igen, og sejlede dem og os til den anden side af Riwer Kwai Floden. Herefter var det i bus ca. 1 time før vi kom til den berømte Broen over floden Kwai.

Undervejes fortalte vores guide en masse om sundheds væsenet og skolesystemet i Thailand.

Mere end 100.000 børn i Thailand kalder man for “Støvets børn”. Børnene går ikke i skole – enten fordi de er her illegalt eller fordi de ikke har råd.

I de offentlige skoler bliver børnene ”undervist” med at ting bliver dikteret, og de må absolut ikke sige noget til det.

I de offentlige skoler i Thailand, skal man selv betale for alt – skoleuniformer, bøger, papir og de skal betale for stop prøver med henblik på videre studier. Karakterne for disse stop prøver afhænger af hvor mange penge lærerne får i kuverter fra forældre – skolesystemet er nemlig lige så korrupt som politiet hernede.

Der findes flere private skoler i Thailand. En mellemdyr skole koster ca. 70.000 dkr., som stiger til 90.000 dkr., når barnet fylder 12 år. De dyre skoler koster mellem 150.000 – 250.000 dkr. om året hernede, og børnene som går i de skoler er alene børn af eks. Regeringsfolk eller andre som er meget velhavende.

I Thailand betaler man max. 20% skat – hvis man tjener over 15.000 dkr. og en del af denne skat går til det offentlige – f.eks. skoler og sygehuse.

 

I Thailand har man adgang til behandling på offentlige sygehuse, men behandlingen består oftest bare af en seng og noget panodil.

Derimod bruger flere de private sygehuse, som faktisk er rimelige i pris ift. danske priser. Eks. Fortalte Thomas at en fødsel incl. Forberedelse, scanning, kejsersnit, enestue til begge parter, menu kort med mad og hjælp efter fødslen koster 11.000 dr.

På de private sygehuse findes også tandlæger, og at få lavet en bro i tænderne – som i Danmark nok koster omkring kr. 5.000, fås i Thailand til ca. 1.200 dkr.

Så flere danskere er faktisk begyndt at rejse til Thailand, og så samtidig få ordnet sine tænder.

 

Efter et ophold ved Broen over floden Kwai, fik vi også mulighed for at købe en is, og kigge på al deres guld og sølv “flitter”, som aldrig har været i nærheden af guld eller sølv, og så var det tilbage i bussen igen.

Forud ventede så ca. 1 1/2 times kørsel i bus, inden vi gjorde holdt ved et lille lokalt sted, som serverede en delikatesse – tørret rotte. De fanger rotter i ris markerne med en smart lille fælde med vandrør og elastik, men ind imellem går der også slanger i fælderne – de havde bl.a. en kobra slange p.t. Slangerne sælger de til kineserne i Bangkok, som drikker slangernes blod.

 

Efter et lille stop på en tankstation kørte vi videre mod Ayutthaya. Da vi nåede Ayutthaya spiste vi frokost i ” Bedstefars hus”, hvor vi smagte et udvalg af flere forskellige thailandske retter.

Ayutthaya er tidligere hovedstad i Siam (1350-1767), og var dengang en af Asiens største og mest storslåede byer med et blomsterende handels – og kulturliv.

De mange paladser og templer, som dengang var en del af hovedstaden, står i dag tilbage som ruiner.

Efter frokost kørte vi videre til tempel ruinerne, og ruinerne af det gamle kongepalads, som var forbilledet ved bygningen af Grand Palace i Bangkok.. Herefter så vi Wat templet, som har en stor guld Buddha, som er fundet i ruinerne. Efter vi havde studeret templet, gik vi på det lokale marked, hvor tingene var rigtig billige. Vi købte et salat sæt, en massage ting og en kosmetik pung = 190 BAT = ca. 39 dkr.

Kl. 17.00 kørte vi til vores hotel, som hedder ”Krungsri River Hotel” , og ligger lige ved floden.

Om aftenen spiste vi middag på en båd, som lå til kaj ved hotellet. Her var der dækket op med hvide duge og store lysestager, og vi smagte en delikatesse i Thailand, som hedder Betel-blade-snack. Man serverer simpelthen en lille bunke grønne Betel blade (del af peberfamilien) med tilbehør af forskellige små udskårne ingredienser f.eks. chili, tørrede rejser, tern af lime (med skal), peaunuts, kokos, ingefær og løg. Man tager et blad i hånden, og lægger en smule af de forskellige ting på bladet. Herefter folder man det som en pakke og napper det i en mundfuld. En sjov og anderledes ting at smage, men også lidt speciel smag.

 

Mandag den19.01.15: en ny dag på tur med bussen – denne gang en del timer – dog afbrudt af nogle stop undervejs. Vi tog fra hotellet kl. 8.00 og kørte så syd på i Thailand mod Chantaburi.

Efter ca. 1 1/2 times kørsel gjorde vi stop på en mega stor rasteplads – nærmest en hel by med 3 spor gennem hele byen. Her fik vi købt noget kaffe på Starbucks og en enkelt Cheese burger fra Mac Donald. Vi er ved at savne noget andet mad end thailandsk mad, så alt er efterhånden velkommen.

 

Undervejs i bussen fortalte Thomas om munke ordningen. Alle mænd i Thailand skal på et tidspunkt i deres liv prøve, af være munk – min 1 måned. Dog sker der ofte det, at de rige familier betaler sig fra at sønnerne skal være munke. Men de får dog munke dragten med hjem, som et ”bevis” på at de har været munk.

I Thailand findes mere end 30.000 templer, og de drives alle sammen af donationer fra private mennesker – selv de fattige giver penge hertil.

Thailand er kaldet ”Smilets land” og overalt i landet hvor vi kom var der kun glade ansigter og smil. Måske skyldes det, at alle Thailændere tænker, at de selv er skyld i hvordan de er/har det i dag – det er deres karma. Og dermed tager de ansvar for egne handlinger. Så skal det ændres, er det dem selv som skal gøre noget.

En af de buddhistiske leveregler er, at dét man ikke kan gøre noget ved, det skal man ikke tænke på.

Disse to ting kunne vi nok lære rigtig meget af i Danmark !

 

Thomas fortalte også om det korrupte politi i Thailand. Hvis man bliver stoppet af politiet for en forseelse, bliver man oftest opkrævet 100-200 Bath. Da politiet har kvoter for hvor mange bøder de skal skrive ud, gør man klogest i bare at betale i stedet for at diskutere med dem. Ellers kan alternativet være et fængsel i Thailand. Hvis der sker trafik drab i Thailand, og man finder den skyldige, sker der en forhandling mellem den skyldige og den afdødes familie, om hvor meget man skal betale i kompensation for den afdøde. Det afhænger typisk af hvilken uddannelse/indtægt den afdøde har, og dermed hvor meget familien går glip af i indtjening.

I Thailand findes der ingen standard pistoler, som vi kender fra politiet i Danmark – og det kan være kæmpe store pistoler, som de render rundt med. Herudover er det almindelig kendt, at hvis man rager uklar bliver med højtstående folk i landet, er de ikke bleg for at bruge en lejemorder fra Cambodia, som de typisk kan få for omkring 250 USD.

 

Omkring kl. 11.30 gjorde vi stop i en peber plantage, hvor vi så peber, dragefrugt, ananas, bananer, mango, små chili, Jack frugt, kokos nødder osv.

Herefter skulle vi spise frokost i en lille lagune, hvor vi undervejs så, hvordan de opdrætter og fanger rejer. Vi kørte så langt ud, at de slet ikke er vant til turisterne her. De virkelig gloede på os, men samtidig var de også meget nysgerrige og imødekommenhed, og vinkede helt vildt til os alle.

Vi endte ved en restaurant helt nede ved vandet, som var en stor lade med blik tag. Der kunne sidde rigtig mange her, og lørdag aften, var der altid helt fyldt med Thai’ere. Det var rigtig god lokal mad, som vi fik på dette lille lokale sted – bl.a. reje frikadeller.

 

Herefter besøgte vi Kyllinge møg fængslet eller Khuk Khi Kai, som er et syv meter føjt og kvadratisk fængsel, som blev brugt til at indespærre genstridige thailændere. Taget af fængslet, har været brugt som hønsegård og fangerne blev derfor tilsølet af fuglenes ekskrementer.

 

Vi nåede vores hotel KP Grand Hotel omkring kl. 15.30 og herefter var det tid til at nyde solen lidt og slappe af, inden vi igen skulle på den.

Kl. 19.00 gik vi af sted i samlet flok til en meget lokal restaurant. Vi gik forbi en stor flok af vilde hund – omkring 20 stk.. De bliver fodret i store skåle af de lokale. I Thailand er det meget normalt med vilde hunde, som man ikke skal røre/komme for tæt på. Mange af dem har nemlig sygdomme f.eks. skab eller er blevet kørt på og derfor er halt.

De gør dog ikke noget, hvis bare man går forbi dem. De hunde som hører til en ejer, har typisk halsbånd på, men vi så aldrig nogen som luftede deres hund, som vi kender i Danmark.

 

Restauranten drives af folk fra Kina med hjælp fra cambodjanere. Vi fandt ud af at Ni og Thomas skulle holde dem noget i ørerne for at der overhovedet skete noget her. Men maden vi fik smagte også rigtig godt – specielt var der noget kylling med karry, som vi alle syntes smagte rigtig godt.

Herefter gik vi retur til hotellet, hvor vi var omkring kl. 21.30. Herefter var det en kop kaffe med Bailey, og en eller anden grøn kage til Niels fra 7-Eleven, og så på hovedet i seng kl. 22.30.

 

Tirsdag den 20.01.15: i dag ringede vækketuret kl. 6.30 og så var der afgang fra hotellet kl. 8.30.

Vi kørte herefter til Khai Noen Wong-fortet fra 1830’erne. Fæstningen blev i sin tid betragtet som et af de stærkeste militære anlæg bl.a. fordi der var kanoner på fæstningen. Og nogle af de kanoner kommer helt fra Danmark. Man kender ikke helt historien om hvordan de er havnet i Thailand, men det er man stadig i gang med at undersøge.

Herefter kørte vi til et lokalt frugtmarked, hvor Thomas fortalte os om de lokale frugter, og vi mulighed for smagsprøver og indkøb af frugt.

Herefter kørte vi til den gamle bydel af Chantaburi, som er kendt for mange ædelsten – specielt safirer og rubiner, som man tidligere gravende ud af områdets røde jord. I dag udgraves der ikke så mange ædelsten, men byen er stadig centrum for handel med og bearbejdning af de flotte sten. Vi besægte Si Chan Road, hvor 50-60% af verdens rubiner og safirer, passerer på deres vej fra miner i Cambodja, Myanmar og Afrika.

Vi så et lille sted, hvor de sorterede ædelstenene og sleb de små sten. Vi undrede os meget over at der slet ikke var nogen sikkerheds foranstaltninger omkring det – de sad bare i et lille skur uden vagter, alarmer osv.

Guiderne fortalte, at hvis der skulle ske overfald, røveri osv. kræver det bare et opråb, og så var hele gaden efter dem der havde gjort det. Så det lokale beredskab er altid klar i byen.

Vi gik herefter videre til Thailands største katolske kirke, som ligger i Chantaburi. Det er vietnamesiske indvandrer, som har bygget kirken, som er meget flot – både udvendigt men bestemt også indvendig. Inde i kirken står der en figur af Jomfru Maria, som er dekoreret med alverdens ædelsten – og værdien af denne tør jeg slet ikke spå om.

Da rundturen i byen sluttede, kørte vi med bussen ud til et lille lokalt sted ved floden, hvor vi spiste vores frokost.

Herefter gik turen til Ao Thammmachat-molen, hvorfra vi skulle sejle til Koh Chang.

 

 

Efter en dejlig sejltur til Koh Chang blev vi fragtet til vores hotel i minibusser. Her var vi omkring kl. 16.45, og herefter var det tid til en tur i havet, så vi kunne blive kølet lidt af inden vi alle skulle mødes til afskedsmiddag med Thomas.

Vi spiste på stranden – lange borde med flotte hvide duge var dækket op til os, og her hyggede vi os endnu en gang med lokale thailandske retter. Thomas

havde til os alle sammen købt en lille Buddha, som skulle være vores minde om denne tur.

 

Onsdag den 21.01.15:

Vores første hele dag på Koh Chang – og første hele dag, hvor vi ikke skulle i en bus og ud at se en masse. Selvom det har været en fantastisk rundrejse, var der nu også så mange indtryk, som skulle bearbejdes, så dagen i dag bød ikke på de store planer.

Efter morgenmaden var indtaget i hotellets restaurant, som stort set ligger på stranden, gik vi ned på solsengene og tog en slapper hele formiddagen.

Til middag var vi ved at være godt gennemvarmet/brændt af solen, så vi gik op til byen, og bestilte udflugtstur til en elefantpark til lørdag.

Herefter stod den på frokost og lidt shopping, og herefter var vi på stranden indtil kl. 18.07 hvor solen gik ned (Eva og Mads havde væddemål om hvornår den gik ned – og Eva vandt !).

Kl. 20.00 skulle vi have noget aftensmad – vi valgte et lille lokalt sted, hvor de laver barbecue marinerede kyllinger- og uhmm hvor de smagte godt.

Efter vi var færdige med at spise, blev det til lidt mere shopping, inden vi krøb i seng.

 

Torsdag den 22.01.15: det indre vækkeur ringede kl. 7.00 – og så startede endnu en dejlig dag på Koh Chang.

Om formiddagen var der afslapning på stranden. Omkring kl. 14.00 gik Niels og jeg til olie massage. En virkelig spændende og anderledes massage, hvor hver en muskel blev masseret. Massagen varede ca. 1 time og vi kom af med den rørende formue af 600 BAT = 120 kr for os begge.

Herefter var der igen afslapning på stranden inden vi fik en “Sun Downer” ved solnedgang omkring kl. 18.00. Aftenen stod på spisning på et lille lokalt sted og herefter var det tilbage på hotellet.

 

Fredag den 23.01.15: Om formiddagen var der afslapning på stranden, inden vi over alle 4 gik mod det sted, hvor vi kunne få massage. Denne gang sprang Niels dog massagen over, og fik i stedet en god kop kaffe på en nærliggende restaurant, hvor han sad og betragtede byen, hvor bl.a. aber kommer frem fra bjergene, når folk vil fodre dem. Det er dog lidt dyreplageri, da de bliver vænnet til at folk fodrer dem, og de derfor ikke selv finder føde. Når der er lav sæson, kommer der ingen turister her, og aberne dør af sult.

Imens fik jeg manicure, pedicure og fodskrub hos “Lagoon”, hvilket var rigtig godt. Denne gang kostede det hele 650 BAT (ca. 130 kr)for alle 3 ting,

Om aftenen stod den på lidt shopping, inden vi fortærede en stor og velsmagende pizza på hotellets pizzeria.

 

Lørdag den 24.01.15: nu kan man godt mærke, at der er blevet weekend på Koh Chang. Der har været gang i nattelivet i byen i nat, og samtidig har det været meget varmt her, så det er ikke blevet til meget søvn.

Efter morgenmaden gik Niels en tur i byen (han mente han havde fået sol nok), og imens var Lene på stranden for at nyde det inden vores lille eftermiddagstur.

Kl. 12.40 blev vi afhentet på hotellet af en “grise-bil”, som kørte os til elefant farmen “Ban Kwan Chang”, hvor vi havde booket tur til. Denne elefant farm var vi blevet anbefalet af vores guide, da der her var sikkerhed for, at elefanterne levede godt og i deres rette miljø, og ikke bliver brugt som gade elefanter, som vi bl.a. så i Ayutthaya. Når de bliver brugt som gade elefanter, bliver deres fødder nemlig ødelagt. Det er et stort problem, at flere elefanter mistrives i Thailand – bl.a. bliver unger også indfanget og taget fra deres mor, kun for at turisterne kan klappe de små unger. Selvom myndighederne hele tiden bliver gjort opmærksom på det, bliver der intet gjort ved det, da det korrupte politi bare bliver betalt af dem, som driver disse elefant farme, og så gør de ikke mere ved sagen.

 

At køre med “grise-bil” hernede er lidt af en udfordring pga. de MEGET stejle bjerge og smalle  veje. Men vi holdt godt ved under hele køreturen.

Vi nåede frem til elefant farmen, som ligger ude i junglen. Her blev vi modtaget med frisk ananas og iskoldt vand, og fik samtidig at vide hvordan turen skulle foregå.

Først gik vi ned til et lille vand hul, hvor 2 elefanter badede og ventede på os. Vi fik så mulighed for at bade med elefanterne, og det lykkedes da også os, at komme op derpå, inden elefant passeren pludselig synes, at det var vældig sjovt at give kommando til elefanten om at tippe til den ene side, hvorefter vi faldt i det noget ulækre vand.

Herefter gik turen igen tilbage til lejren, og nu var turen kommet til at ride på elefanterne. Vi sad sammen i en lille stol på elefanten, og havde fået en særdeles snaksalige elefant passer. Da han hørte vi kom fra Danmark, kunne han både sige mor, far, skat, elefant laver stor lort, hurtig hurtig hep hep og meget andet. Vi fik en lang tur – varede nok næsten 1 time gennem junglen, op og ned i terræn, gennem smalle passager og vandhuller. En rigtig god tur, som sluttede med, at vi fodrede elefanterne med bananer.

 

Fakta: 10 hunner i farmen, som går en tur om formiddag og en om eftermiddagen. Derimellem spiser den 400 kg mad og drikker 100 liter vand. Den elefant vi red på var 27 år gammel.

Det var indiske elefanter, som kendes på at de kun har 1 “finger” i snablen, mens den afrikanske har 2 “fingre”.

 

Lørdag aften var vi alle lidt trætte efter elefant turen, så det blev til lidt shopping inden vi fik lidt aftensmad, som bestod af en kebab rulle fra det lokale gadekøkken.

 

Søndag den 25.01.15:

Så var vi nået til den sidste hele dag på Koh Chang, hvor vi bare skulle nyde det  og slappe af på stranden.

Vi lavede ikke ret meget i løbet af dagen, og til aften blev det til de sidste indkøb, inden vi gik på ”Buffalo Steak House”, hvor vi fik en steak og kartoffelmos. Måske en lidt sjov sammenblanding – efter danske madskikke – men det smagte rigtig godt.

Herefter gik vi til stranden, hvor vi mødte Sys og Søren, som også var med i rejsegruppen. Herefter fik vi et par drinks, som vi indtog i sækkestole på stranden. Her kunne vi også nyde nogen som optrådte med ild – virkelige dygtige. Men det der nok imponerede os mest, var at deres børn også kom og viste show med ild – efter de voksne havde optrådt. Der skæbne var ligesom forudbestemt – de ved hvad de skal lave når de bliver voksne.

 

Mandag den 26.01.15:

Så er der afrejse dag fra Koh Chang – og en lang dag/nat venter forude.

Vi tog fra hotellet lige over middag, og skulle først flyve fra Bangkok kl. 01.55 – og vi var i rigtig god tid i lufthavnen. Herefter gik turen til Dubai, hvor vi landede kl. 5.45. Her fik lidt morgenmad i Starbucks, inden der var afgang mod København kl. 8.30. Vi landede i Kastrup kl. 12.25, og herefter ventede vi meget længe på vores bagage, inden vi kunne gå lidt rundt i udenrigs og shoppe lidt, da vores fly mod Aalborg først gik kl. 16.40.

Vi var i Aalborg omkring kl. 17.30, hvor Evan så hentede os alle sammen.

Vi forsøgte herefter at holde os vågen, så søvnen ikke blev helt ødelagt, men omkring kl. 21.00 måtte vi overgive os og herefter fik vi en velfortjent nattesøvn i egne senge.

Vores rejse til USA 2013

Så har vi været på vores bryllupsrejse, en tur i den sydlige Californien, en tur som har bragt os rigtig mange minde og rigtig mange fotos med hjem. Vi tilbragte 13 dage i USA, og kørte ca. 2800 km igennem flere flotte områder. Turen var helt igennem super god, og vi oplevede landskaber og mødte folk som vi aldrig havde gjort før. Vi har lavet denne rejseblog, hvor du kan læse om vores tur, eventuelt finde inspiration til en tilsvarende rejse. I er altid velkommen til at spørge, hvis i vil vide mere. Læs hele vores rejseblog herunder.

 

Rejse Blog USA

1.  dag – Afrejse fra Danmark
2.  dag – Los Angeles
3.  dag – Las Vegas
4.  dag – Lag Vagas
5.  dag – Mammoth Lake
6.  dag – Yosimite
7.  dag – San Fransisco
8.  dag – San Fransisco
9.  dag – Monterey
10.  dag – Pismo Beach
11. dag – Los Angeles
12. dag – Los Angeles
13. dag – Hjemrejse fra USA
 
 
 
 

1. Dag:

Så kom dagen hvor vores store USA eventyr skulle begynde. Vi stod op kl. 04.30 og kørte mod Billund kl 5.30, hvor vi skulle tjekke ind 2-3 timer før afgang kl. 10.55. Vi fik noget morgenmad i lufthavnen inden vi satte os i flyet mod Frankfurt. Vi ankom til Frankfurt kl 12.30 og havde kun 40 min til at finde næste fly mod Washington – og det er absolut ikke meget i så stor en lufthavn. Vi løb gennem hele lufthavnen indtil vi nåede til pas kontrollen, hvor der var enormt mange kinesere, som også lige skulle igennem paskontrollen. Heldigvis var der nogle søde danskere – som skulle med samme fly videre og var kommet fra samme fly som os – der var lidt længere fremme i køen og de fik os foran dem. Og så løb vi ellers alle 4 mod flyveren, som vi fandt og hoppede om bord på ca. 5 -10 min før den lettede. Og hold op for et fly – det var jo MEGA stort – vi fik os installeret og første del af rejsen begyndte med ca. 8 timers flyvning mod Washington. I Washington havde vi ca. 2 timer til at skifte fly i. Det burde kunne nås, men i Washington er der et KÆMPE sikkerhedstjek med billede af en, fingeraftryk af alle 10 fingre, og nøje gennemgang af diverse dokumenter. Så igen nåede vi kun lige om bord på flyet i rette tid til, at vi troede vi skulle lette – men nej vi manglede såmænd piloten til flyet, som ikke kun lette fra New York pga. uvejr her. Så vi ventede i et meget varmt fly indtil de efter 1 time besluttede, at vi skulle af flyet, da de ikke vidste hvornår vi kom af sted. Efter at have siddet 1 time i lufthavnen blev vi igen kaldt om bord da piloten var på vej dertil. Da vi så kom om bord blev det tidspunkt igen udsat med 45 min. så alt i alt blev vi ca. 3 timer forsinket. Rette trætte ankom vi til LAX (lufthavnen i Los Angeles), hvorefter vi så kunne konstatere, at INGEN af os havde en kuffert. Den fik vi efterlyst hos United Airlines, som kunne se vi ville få kufferterne dagen efter. Vi fik afhentet vores bil hos Alamo Biludlejning, og fik fundet vej til hotellet Hacienda Hotel i Los Angeles. Et okay hotel – dog noget slidt, men ligger praktisk for afstand til lufthavn. Niels fik styr på de medbragte taletidskort (købt hos Readysim.com – ca. kr. 400 for 2 kort med 1GB data på hver kort og gratis taletid i USA), som senere skulle vise sig at blive en rigtig god investering. Meget trætte hoppede vi i seng omkring kl. 03.00.
Fakta:
Overnatning: Hacienda Hotel, 525 North Sepulveda Boulevard, El Segundo, CA 90245

 


2. Dag:

Selvom vi var meget trætte da vi gik i seng, kunne vi alligevel ikke sove længere end til kl. 6, så vi stod op og fik kontakt til United Airlines, som kunne fortælle at vores kufferter ville komme til LA lige over middag. Vi besluttede at vente på kufferterne og brugte så først tiden på at besøge Ralph (stort supermarked), hvor provianterede lidt til turen bl.a. en termokasse med is til kolde drikkevarer, frugt osv. Herefter kørte vi lidt rundt i LA bl.a. ud til Redondo Beach, hvor vi så søløver og en kunstig anlagt strand – midt i storbyen. Temperaturen i LA var 25-27 grader og let overskyet. Efter igen at have haft kontakt til United Airlines kørte vi i lufthavnen, og her fik vi fat på Niels’ kuffert, men min manglede stadig. De mente den nu ville komme om aftenen, og herefter ville de få den sendt til Las Vegas, som var vores næste sted på turen. Kl. ca. 16.30 kørte vi ud af LA -sammen med rigtig mange andre – så turen ud af LA tog lang tid. Vi kørte på 8 sporede motorveje og nogle steder med 6 andre motorvejs broer over os. Turen til Las Vegas var med store ørken bjerge omkring os og meget bart – men alligevel en flot tur. Først stop var nær Barstow, hvor vi havde fået at vide der var et stort Outlet – Tanger Outlet. Vi fandt outlettet med mange butikker f.eks. Ralph Lauren, Nike, Reebok, Samsonite og mange flere. Klokken var da 20.10 – og outlettet lukkede desværre kl. 20 – så ingen shopping i denne omgang. Vi fortsatte herefter turen mod Las Vegas. Langsomt som vi nærmede os Las Vegas steg temperaturen til 32 grader (midnats temperatur), og vi fandt ind til hotellet mellem alle lys reklamer, musik og larm – og fik parkeret bilen i et noget skummelt p-hus. Vi kom ind på hotellet The Quad Resort & Casino, som har 2543 værelser, men bl.a. også eget “wedding chapel”, biludstilling på 5. etage, swimmingpool, spa og så selvfølgelig et casino- og så er det faktisk et af de mindre hoteller her.
Vi fik langt om længe et værelse med 2 Queen size beds i den rolige del af hotellet, så trætte hoppede vi igen i seng kl.3.00.

 

Fakta:
Kørte km: 300 miles eller 480 km
Overnatning: The Quad Resort and Casino, 3535 Las Vegas Boulevard, Las Vegas, NV 89109

 


3. Dag:

Så vågnede vi op til en dag i Las Vegas, hvor vi havde fået mulighed for at få indhentet lidt søvn inden vi ville udforske byen om dagen. Vi spiste noget kombineret morgenmad/frokost ved hotellet som bestod af sandwich med ost og skinke – og ikke mindre end 12 lag skinke i en sandwich! og en lille kop kaffe er en halv liter! Det må siges – ALT er bare stort her. Vi gik en tur på The Strip, hvor temperaturen havde sneget sig op på 38 gr. i skyggen – pyha – vi fik drukket en masse vand, mens rigtig mange herover drikker slush ICE i kæmpe rør, som vi også kender derhjemme. Her er der bare spiritus i det hele – ja, selv isene. Så mange render rundt på gader og hoteller total stangstive fra om formiddagen. Vi shoppede lidt i “Miracle Mile shop” (her var aircondition og mit “kuffert-eventyr” er endnu ikke afsluttet, så der var brug for lidt fornødenheder i Bodyshop). Centeret har 170 butikker, casino og teater. Den ene af gaderne var malet som om man gik under åben himmel, og hver halve time var der så ” torden vejr” og “regnvejr2, hvor de havde sat dyser i loftet, som gav regnvejr. Typisk amerikansk at lave et sådant opstillet show, men godt fundet på og det samlede folk til. I midten af gaderne kan man  så få sat hår, ordnet negle, massage, makeup osv. Herefter tog vi en tur rundt og kiggede på byen med de imponerende hoteller. Vi var bl.a. inde på Caesars Palace, som udover hotel med 3960 værelser, også har Colleseum som er en stor sal hvor bl.a. Rod Stewart, Celine Dion, Shania Twain og Elton John giver koncerter. Efter et lille hvil på hotellet og samling af kræfter til en ny tur i Las Vegas, var det nu blevet aften og alle lysene lyste gaderne op – og nu var der enormt mange mennesker her. Vi så The Veterian, Bellagio, Treasure Island samt de mange gadeshows og optræden af bl.a. Simpson, Mickey og Minnie, transformers, Spiderman m.m. Kl 22.00 var vi tilbage på hotellet, hvor vi var en smut på kasinoet og rykke i den enarmede, inden vi igen igen tjekkede hvor langt de så var i sagen med den forsvundne kuffert. P.t. er vi lovet den kommer i nat, men efterhånden vil vi vist se det før vi tror det.
Fakta:

 


4. Dag:

Juhuuu – min kuffert kom i nat kl 3 – dejligt! Efter vi havde fået tanket bilen op, og fået købt is-blok og vand til turen, forlod vi Lad Vegas kl. ca 10.30 i i 31 gr. varme. Da vi holdt ved tanken buldrede det omkring os – og Niels er overbevist om at det var et mindre jordskælv vi var vidne til. Om det var, får vi nok ikke opklaret, men det var godt nok noget underligt. Herefter gik turen nordpå med Death Valley som første mål. Vi kørte langs kæmpe store bjergkæder hele vejen – helt golde og ørkenagtige. Turen gik gennem Indian Spring, som stort set kun rummer en militær lufthavn. Næste stop var i Argosa Valley kl. 12.30, hvor temperaturen nu var nået op på 38 gr. Vi gjorde holdt ved Restauranten ”Area 51 – Alien Center”, og Niels kunne genkende stedet fra et af de utallige programmer han har set på Discovery. Area 51 er kendt for sine UFO historier og har også være med i flere film bl.a. ”Independece Day”. Vi kom i snak med en rar bedstemor og hendes barnebarn, og da vi sluttede vores snak med hende, var det med et ” Have a Nice trip and God bless You”.
Vi nåedetil Death Valley omkring kl. 13.30, og besluttede at tage turen gennem dalen. Det var en kæmpe stor oplevelse med meget ørken og golde bjerge. Temperaturen nåede op på 46 gr. Og da der var fare for at bilen kunne koge over, hvis aircondition kørte, blev det uden aircondition de fleste stedet – og det er altså varmt! Men det var en KÆMPE oplevelse og man kan slet ikke beskrive hvor stort det område er. Hele tiden tænker man at nu må man passere det sidste bjerg, men nej et nyt dukker op. Kl. Ca. 16.30 var vi ude af Death Valley. Vi tog et hvil og en is til at blive kølet ned på i Lone Pine, som er en meget lille by med kun én vej gennem byen. Vi så jord egern og en kolibri – desværre var vi ikke hurtige nok til at få dem fotograferet. Aftensmaden indtog vi i Bishop på ”Jack in the box” – en tro kopi af Mac Donalds, men det var mad og smagte ok – og vi skulle jo videre til vores næste mål Mammoth Lake, hvor vi også skulle overnatte. Så begyndte kørslen gennem endnu flere bjerge – nu begyndte der dog at komme lidt grønt ind imellem også. Langt oppe i bjergene fandt vi vores hotel “Mammoth Mountain in”, som er et rigtigt fint hotel, og vi fik værelser i ”Yoddle-huset”. Skibakkerne er lige udenfor døren med kabine lifter og det ser ud til at være et fint ski sted om vinteren. Om sommeren bliver området brugt til Mountain bike ture og outdoor liv generelt. Temperaturen var nu kun 16 gr., så det var noget af en modsætning til Death Valley. Meget trætte krøb vi i seng omkring kl. 22.00. Vi har endnu ikke fået vendt rundt på nat og dag, men det kommer nok når vi skal hjem.
Fakta:
Kørte km: 346 mile eller 554 km
Overnatning: Mammoth Lakes, Mammoth Mountain Inn, 1 Minaret Road, Mammoth Lakes, CA 93546

 


5. Dag:

Ja som sagt er der endnu ikke vendt rundt på tiden, så kl. 5.30 vågnede jeg igen, og begyndte så at kigge på vores tur i dag. Temperaturen var nu 22 gr., og efter morgenmad på en hyggelig lille italiensk cafe, kørte vi endnu mere nordpå, og første stop var ved Mono Lake, som er en meget stor vulkansk sø der ikke har udløb i et hav. Og netop fordi den ikke har udløb i et hav, har den en stor koncentration af salt, og der kan ikke leve fisk deri, men andre smådyr lever der og skaber et rigt fugleliv omkring søen. Søen er kendt for sine salt klipper, som er skabt af kildekalk fra de vulkanaske kilder midt i den salte sø. Klipperne er kommet til syne fordi søen er drænet for meget vand, da man, da man tidligere har pumpet vand fra den til LA. Herefter kørte vi til Bodie, som er en forladt guldgraver by, der står i sin oprindelige stand. Det var en meget lang tur derud – på grusvej meget af vejen, og langt langt ude i bjergene, men bestemt et besøg værd. Guld eventyret i Bodie startede i 1859 med guldgraveren Bodie fandt guld her, og siden er der fundet guld for 100 millioner dollars her. Da der boede flest i byen var der 10.000, så der er både kirke, hotel, skole osv. I dag står byen som den blev forladt af de sidste i 1974., og man forsøger at bevare tingene i sin oprindelige stand, så der ligger rester af tøj, flasker, madrasser osv. Herudover fik vi også øje på et lille jord egern der ikke var så sky, så lidt foto blev der taget. Efter at have provianteret i Lee Vining, begyndte vores tur til Yosemite parken gennem Tioga passet omkring kl. 14.30 – og lad os bare sige det kort: alperne i Østrig, Frankrig, Italien og bjergene i Danmark og Norge kan godt pakke sammen! Det er så KÆMPE stort og med så meget flot natur, som man slet ikke kan forestille sig ! Der er store søer i Parken – f.eks. Tioga Lake og Tenaya Lake, små elve, og et flot dyreliv. Vi så ingen bjørne, men jord egern, firben og hjorte. Kl. Ca. 19.30 var vi igennem parken og nåede til vores overnatningssted, som var Yosemite View Lodge. Et rigtigt hyggeligt sted, som ligger lige ud til Merced River, som løber lige langs vores terrasse. Hotellet havde opfanget vi var på bryllups rejse, så vi fik et virkelig fint værelse med terrasse ud til elven, jacuzzi og pejs på værelset og en dobbelt bruser – ren luksus til vi var midt i en park. Efter at have fået lidt aftensmad og afprøvet jacuzzien gik vi trætte i seng kl. 22.30.
Fakta:
Kørte km: 163 mile eller 261 km
Overnatning: Yosemite NP Area, Yosemite View Lodge, 11156 Hwy 140, El Portal, CA 95318

 


6. Dag:

Næste morgen spiste vi morgenmad, som vi havde købt i det lokale supermarked. Vi var efterhånden ved at være noget træt af æg til morgenmad – så var havregryn med alt for meget sukker i så trods alt bedre. Kl. 10.00 startede vi ud fra Yosemite i 30 gr. varme og kørte en meget smuk tur til Mariposa. Vejene var meget smalle og vi oplevede også at vejen langs et bjerg var spærret pga. sten skred, så de havde i stedet bygget en bro ved siden af så man kunne køre turen. Efter Mariposa kørte vi til Oakhurst, og temperaturen havde nu nærmet sig 37 gr. Målet var en anden del af Yosemite parken – Mariposa Grove, hvor vi ville opleve de store Sequoia træer, hvor over 200 af træerne har en diameter på over 3 meter. Vi besluttede at tage en guidet tur i parken i en tur vogn, da turen rundt til fods ville vare min 6 timer – og så var der også lige varmen. Det var givet rigtig godt ud og vi fik meget information om parken og træerne, som vi ellers ikke ville have fået. Vi så Grizzly Giant, som har en diameter på 9 meter, California Tunnel tree hvor en pickup kan køre igennem. Træerne er omkring 2800 år gamle, og det der holder sammen på træet er barken, som er enormt tyk, og hver træ suger flere hundrede gallon vand pr. dag. Mammuttræerne stopper aldrig sin vækst, men bliver ved til vind eller sne får bugt med det. Ild som normalt betragtes som træernes værste fjende, har ingen effekt på på mammuttræet – barken er næsten uden harpiks og de tykke trævlede barkfibre er næsten umulige at antænde. Vi var glade for at vi besluttede at tage denne lille omvej inden vi tog videre til vores mål for dage, som var San Fransisco.
Da vi var færdige i parken, var kl. ca. 15.00 og herefter gik turen vest på mod San Fransisco. Vi kom fra et meget tørt og bart landskab – udenfor Yosemiteparken til en lille by Merced – og her ændrede omgivelserne sig. Vi så kæmpe store marker, hvor de dyrkede pistacienødder, majs, vin, oliven, jordbær og fersken. Det var nærmest et helt landbrugsområde, som vi var kommet til og det bare fortsatte og fortsatte. Da vi nåede til Gustine og ud til Highway 5, som vi skulle køre på til San Fransisco, ændrede klimaet sig igen. Vi troede først det var store sandbjerge der lå i horisonten, men det viste sig at være svedne marker, som lignede sandbjerge. Kl. ca. 20.30 ankom vi til Hotel Fusion, som ligger lige ved siden af Union Square – perfekt for shopping. Men temperaturen var nu faldet til 16 gr. – uha det var koldt!
Fakta:
Kørte km: 291 mile eller 466 km
Overnatning: San Fransisco, Hotel Fusion, 140 Ellis Street, 94102 San Fransisco

 


7. Dag:

Ankommet til San Francisco og sovet på et rigtig fint hotel – Fusion Hotel lige midt i byen. Men selvom hotellet var fint, var morgenmad i et meget lille værelse i hotellet, hvor vi så skulle stå oveni hinanden og finde morgenmad, og så spise det på vores eget værelse eller i lobbyen. Men det fortæller vist lidt om at amerikanerne ikke vægter det med måltiderne så højt – de tager noget undervejs på deres tur i bil eller tog. Vi startede dagen med at køre ud Pier 31/33 med bus gennem byen, hvor vi skulle med færgen ud til til Alcatraz. Der var rigtig mange som skulle ud med færgen ud og se fængslet, så der var lidt ventetid. Heldigvis havde vi købt billetter hjemmefra – ellers havde næste ledige afgang været 14.08.13 (ca. 1 mdr. senere). En lille sejltur på 10 min. og så lander man på fængselsøen, og her fra går det til fods rundt på øen. Vi var med på en “lyd” tur, hvor man høre historien om øen og fortællinger fra tidligere fangere, som kan fortælle om livet i deres små celler. Og små det er de, kun lige plads til en seng, en stol og et bord samt et toilet og varme var der ikke. Her var de indespærret i flere dage af gangen, de kom kun ud 2 timer hver weekend. Som en fange havde skrevet: ”Denne ø er ikke godt for noget menneske eller dyr”.
Efter vi kom tilbage fra Alcatraz tog vi ud til Pier 39. Stedet har været meget berømt for sine mange søløver, men i 2010 har søløverne forladt stedet – man er ikke sikker på hvorfor, men man har fundet ud af de tager sydpå om sommeren, og så kommer de som regel tilbage igen om foråret. Der var dog en enkelt søløve da vi var derude, så vi fik knipset et par billeder. Pier 39 er en rigtig flot sted med mange sjove butikker og restauranter, vi spiste vores middagsmad på ”Luiggi’s Pizza”, og ja Niller spiste selvfølgelig en alt for stor pizza igen. Efter Pier 39, besluttede vi at købe et dagskort til busserne, så vi kunne køre frit rundt resten af dagen. Vi tog en bus ud og se Golden Gate på nær hold. Vi gik en tur på broen og fik taget rigtig mange billeder. Herefter gik turen tilbage til Jefferson St., hvor Cable Cars afgår fra, vi sprang på en vogn og kørte igennem byen tilbage til vores hotel. Det var en meget speciel og sjov oplevelse at køre med de her Cable Cars, og se hvordan de styrer dem manuelt. Vi lavede et stop i en Converse butik, hvor Lene fandt et par sko, og efter et hurtigt pitstop på en Burger King lige omkring hjørnet ved hotellet, gik vi i seng fyldt med indtryk fra en rigtig dejlig dag i San Francisco – her kan man bruge rigtig langt tid, måske en anden gang 😉
Fakta:
Billetter til Alcatraz – købt på nettet og printet ud hjemmefra: www.alcatrazcruises.com

 


8. Dag:

Efter vi havde fået morgenmad ville vi shoppe lidt mere inden vi kørte videre – og det blev til et besøg i en Nike Butik, hvor Lene købte sko, og i en Levis Store hvor Niels fik cowboybukser. Herefter gik vi tilbage, fik tjekket ud af hotellet og fat på vores bil igen, som var blevet parkeret af en fra hotellet, da vi ankom til byen.
Vi havde på vores tur dagen før set Lombard Street på afstand, men ville gerne se den på nærmere hold, så vi fandt stedet på GPS, og da vi kom derud kunne vi ikke lige finde en p-plads i nærheden, så Niels tog en rask beslutning og kørte ned af Lombard Street. En sjov oplevelse – gaden er meget stejl og snoet og vi kom fint igennem. Gaden har dog kun 18% stigning, mens den stejleste i San Fransisco har en stigning på 31%. Efter vi havde fået taget lidt billeder for enden af gaden, kørte vi mod ”Painted Ladies”, som er forskellige farvede træhuse. Det var dog meget svært at finde P-plads derude, så vi fik kun et syn på dem fra bilen.
Kl. ca. 14.30 forlod vi San Fransisco og kørte mod Monterey – ned af Highway 1. I området er der mange der dyrker vindruer, artiskokker og forskellige andre grøntsager. Og omkring Santa Cruz, så vi en masse spanske arbejdere, som var i gang med at plukke jordbær. En hyggelig tur ned langs kysten, hvor næste stop var Monterey, hvor vi ankom kl. ca. 18.30. Monterey er en lille hyggelig by, som lever af deres turister. Vores fornemmelse af byen var at det var lidt a la Blokhus herhjemme – bare noget større, da der bor 39.000 mennesker der, men en ”soveby” udenfor sæsonen. Om aftenen gik en tur ned til havnen, hvor der lå en masse restauranter og små butikker, hvor vi købte lidt hjemmelavet chokolade til kaffen om aftenen.
Fakta:
Kørte km: 126 mile eller 202 km
Overnatning: Monterey, Monterey Downtown Travellodge, 675 Munras Avenue at Fremont St, Monterey, CA 93940.

 


Dag 9:

Op i gang tidligt, vi skulle ud og se en masse. Vi startede med vores morgenmad på hotellet sammen med en flok svenske turister. Ganske udmærket måltid, og nok til vi kunne komme videre. Vi satte kursen mod den berømte ”17 mile” tur, som starter i Monterey og ender i Carmel. En køretur som bragte os igennem ikke mindre end 10 golfbaner, alle sammen klubber hvor man skal inviteres for at spille. I dette områder tilbringer mange ”kendisser” deres fritid. Husene er store og der bliver brugt rigtig mange penge på at vedligeholde dem. Vi så adskillige ansatte som ordnede deres haver, pools m.m. Køreturen bragte os helt ud til kysten, hvor hul nr. 18 ligger helt ude ved klippen ned til kysten, så her skal man ikke ramme ved siden af. Turen kostede $9.75 og er det hele værd. Herefter satte vi kursen med mod Big Sur. En strækning som er kendt for sine kringlede veje med ikke mindre end 29 broer, som bragte os over dybe kløfter og brede slugte. En rigtig flot tur, hvor Lene mange gange var helt stille og blot kiggede de mange (50-100 m) meter ned til vandoverfladen, alt i mens vi køre stille og roligt af sted. Vi lavede mange stop og tog billeder, vi så f.eks hvaler, som svømmer op og ned langs kysten, men som normalt er svære at spotte på de store afstande. Det var en flok turister som havde spottet dem, og vi stoppede op for at se og tage nogle fotos. På turen så vi rigtig mange store fugle, ørne og pelikaner, som fløj op og ned langs kysten, et rigtig flot syn når disse fugle flyver blot nogle hundrede meter ved siden af bilen. På turen til Pismo Beach via Highway 1, kommer man forbi Hearst Castle, et enormt stort slot, som er bygget af William Randolph Hearst. Slottet ligger højt oppe på et bjerg, og man ser allerede de mange tårne, når man kommer kørende ned af Highway 1. Vi svingede af mod slottet, og kunne på afstand se at det var en stor turist attraktion. Der var rigtig mange biler på de enorme p-pladser, og man skulle afsætte min. 2-3 timer for at se det hele. Vi valgte derfor at nyde udsigten til slottet fra behørigt afstand, altså fra en af de mange p-pladser, da vi jo allerede havde en stram tidplan foran os. Vores tur fortsatte ned langs den flotte og naturskabte kyst på Highway 1. Et af vores næste stop var ved en ”drop off”, hvor der på skiltet stod ”elephant seals”, dette måtte vi se, så endnu en gang svingede vi vores bil ind til siden for at snuppe et par fotos. Ude af bilen blev vi mødt af en stiv kuling og en flok rigtig ”frække” jordegern. Vi kunne på nært hold høre og se de tons tunge dyr ligge og puste på stranden. Nogle af dem havde lidt svært ved at finde deres plads, og der opstod gang på gang små slagsmål om pladserne. Det lyder rigtig sjovt, når disse dyr kæmper om pladsen. Vi fik en række flotte billeder med i kassen, og hoppede tilbage i bilen, væk fra den stive kuling og de kun 16 grader. Turen fortsatte op og ned af bjergene, først igennem sky-dækket og så ned til kyst niveau igen, lidt lige som at køre i rutsjebanen. Vi fandt en lille hyggelig landevejs cafe, hvor vi gjorde holdt for at få noget at spise. Vi valgte en klassisk amerikansk menu, Cheesburger, fries og en ½ liter cola, jeps kultur, kultur og kultur (der var nu heller ikke så meget andet at vælge mellem). Så var vi tanket op, og klar til de sidste kilometer, eller miles til Pismo Beach. Det sidste stykke vej bød på lidt vejarbejde, hvor der kun var et spor farbart. Her var der i begge ender opstillet en medarbejder, som stoppede og startede trafikken, altså ligesom et lyskryds. Vi var begge enige om at dette var nok det mest kedelige job i hele verden. Kl. 18.30 ankom vi til Pismo Beach, endnu en lille kystby, som allermest er kendt for at være den eneste strand i USA, hvor man må køre på stranden. Hvilket rigtig mange amerikaner gør brug af med deres store biler og motorcykler. Vi fik checket ind på hotellet, og gik herefter en lille tur rundt i området. Der var en lille restaurant ved siden af hotellet, hvor vi købte de største Cup Cakes vi nogensinde havde set, og typisk amerikansk, køb 4 Cup Cakes og få de næste 4 gratis. Lad os bare sige det, man kan ikke spise mere end en af disse, også selv om man er rigtig kage ”syg”. Vi købte bare to stk – og de blev ikke spist op!
Fakta:
Kørte km: 165 mile eller 264 km
Overnatning: Pismo Beach, Sea Crest Resort, 2241 Price Street, Pismo Beach, CA 93449.

 


Dag 10:

Efter en rigtig god nats søvn, stod vi op til 16 grader og en flot dag i vente. Vi spiste vores morgenmad ved siden af poolen sammen med de øvrige gæster på hotellet. Flot udsigt over Stillehavet, og en solid bund var nu lagt til endnu en dag på de amerikanske landeveje. Ud checkning fra hotellet, pakkede bilen, og tjekkede lige om vores medbragte køletaske var klar med is og kolde drikke. Alt ok, og vi var klar til afgang. Ikke langt fra Pismo Beach ligger der en mega stort Outlet center, og selvfølgelig skulle dette besøges. Vi besøgte flere butikker, bla. Nike, og Tommy Hilfinger, Niels købte lidt trøjer og et par Nike sko. Tid til at køre videre ned mod Los Angeles, en tur som bragte os forbi et lille stykke af ”Danmark” nemlig Solvang. Vi havde høre lidt om byen, men glædede os til at se den med vores egne øjne. Så et lille smut væk fra Highway 1, og man står midt i en lille amerikansk by, som oser langt væk af Danmark – og de ting amerikanerne opfatter som dansk. Her er masse af danske navne, f.eks. Olsens bageri, Royal Copenhagen, Hans Christian Andersen m.fl. Vi parkerede bilen midt i byen, og Niels spottede hurtig et lille bageri med dansk kager og brød. Vi blev enige om at dette måtte vi besøge på vejen tilbage, først skulle byen ses. Vi gik mellem de mange butikker, og pludselig møder vi en restaurant som hedder ”A bit of Denmark”, her tilbyder de dansk mad, altså frikadeller, brun sovs og kartofler, dette måtte vi prøve. Nu havde vi jo spist amerikansk i rigtig mange dage, og savnede faktisk lidt dansk mad. Så ind og bestille og nyde den ”danske” frikadelle, kartoflerne og ikke mindst rødkålen. Efter en veloverstået måltid gik vi igennem resten af byen, besøgte en lille butik, som solgte ting og sager til broderi. Lene mente, at vi lige manglede en dug til at ligge under vores juletræ, så vi spurgte den venlige dame i butikken og en sådan model i rød var på lager, men nej, de havde den kun i hvid. Niels tænkte ikke ligefrem på julepynt i 26 graders varme og ikke mindre end 11.000 km væk fra vores hjem i Danmark – ha ha. På turen tilbage til vores bil, skulle vi jo lige tjekke den danske bager butik. Så ind og bestille et par kager med kaffe. 2 stk. træstammer og en, hvad Niels troede var en original ”Kaj kage” altså en lille grøn frø med creme og marcipan på, så kunne vi sidde og nyde udsigten over hovedgaden i Solvang. Fredsfyldt og roligt – kan varmt anbefales. ”Kaj kagen”, var som meget andet i USA ”make believe” altså blot en Cup Cake med grønt marcipan, og INGEN kagecreme i – snydt igen igen! Tilbage i bilen, og temperaturen har sneget sig op over 28 grader, så igen tjekkede vi lige isen i vores køletaske og de kolde vand, for så at sætte kursen tilbage på Highway 1 mod Los Angeles. En kort køretur fra Solvang bragte os til Santa Barbara, en rigtig flot by som ligger helt med til Stillehavet, med rigtig flotte strande og rigtig mange både, store både altså, typisk amerikansk – Big Big og Bigger. Vi kørte ned gennem hovedgaden, som ender nede ved standen. Her blev vi enig om at gøre et stop. Ud af bilen og ned til vandet med vores medbragte badehåndklæder, så skulle der slappes lidt af. Vi trængte til en lille lur og en pause væk fra bilen. Vi kunne på stranden følge med i et bryllup. I første omgang troede vi blot at der var en flot turister, som var samlet på stranden, men pludselig stod bruden i den hvide kjole og gommen i helt sort jakkesæt nede ved vandkanten for at blive fotograferet. Vi kiggede på hinanden og grinede lidt, det er typisk amerikansk, og kun noget man ser på film. Det skal lige siges at temperaturen var omkring 28 grader og ikke en vind rørte sig, de må havde svedt som gale i det kluns. Nå klokken var gået hen og blevet omkring 17.00, og det var vist på tide at pege snuden imod Los Angeles igen, så tilbage i bilen og indtaste vores næste destination på GPS’en. Vi havde dog lige et planlagt stop inden vi nåede storbyen igen. Et outlet center, som Lene havde set på nettet, Camerillo Premium Outlet, nok det største butikscenter vi nogen siden havde set. Det vil sige i første omgang så det ikke ret stort ud, og Niels parkerede bilen i den ene ende af en lang bygning med masse af butikker. Vi startede med at besøge en Nike butik, og gik herefter ned af vejen forbi rigtig mange butikker. På et tidpunkt finder Lene et kort over centeret, og da vi ledte efter en Adidas butik, ja så blev kortet studeret nøje. Til vores store overraskelse, så har dette center ikke mindre end ca. 200 butikker og strækker sig over ca. 5 gange Aalborg Storcenter’s areal, så der var langt fra hvor vi var og ud til den der Adidas butik. Men vi kom frem og fik handlet endnu lidt sko, trøjer m.m. Nu var der jo bare lige det med afstanden, der er som regel lige langt ud som tilbage, så turen til bilen var næsten uoverkommelig, og de trætte ben kom på overarbejde. Godt at temperaturen falder lidt når solen forsvinder, så da vi var tilbage i bilen, kunne vi nyde en afkølet vand og gøre klar til de sidste stykke ind til vores hotel i Los Angeles. Når man kører imod storbyerne, som f.eks. Los Angeles, så bemærker man det hurtigt, for det første bliver trafikken tættere og GPS’en begynder at vi 5-7 spor på motorvejen. Generelt kører de pænt, men man kan godt mærke, at der hærsker et vist anarki på vejen, alle vil gerne hurtig frem og der bliver overhalet på højre og venstre om, så det er blot at følge med og lige kigge sig en ekstra gang over skulderen, når der skal skiftes vognbanen. GPS’en viste os direkte ind til vores hotel, hvor vi ankom omkring kl. 22. Vi skulle overnatte de sidste 2 døgn på Quality In near Hollywood Walk of Fame. Det lød lovende, og vi kiggede da også lidt da vi ankom. Lad os sige det sådan her, standarden i Los Angeles og f.eks. Pismo Beach er langt fra hinanden. Hotellet ligger godt nok kun 500 meter fra Hollywood Boulevard, men er noget slidt. Men vel ankommet og parkeret i en noget lav p-kælder- der var ca. 15 cm frihøjde til vores bil- kunne vi pakke vores kufferter ud og gøre klar til en vel fortjent søvn, inden vi skulle opleve LA.

 

Fakta:
Kørte km: 213 mile eller 340 km
Overnatning: Quality Inn Near Hollywood Walk of Fame, 1520 North La Brea Avenue, Los Angeles 90028

 


Dag 11:

Næste morgen var vi tidligt oppe, da vi skulle bruge dagen i Universial Studios, og gerne ville derud inden der kom alt for mange mennesker derud. Så vi stod op kl. 7.00 og spiste morgenmad, og gjorde os herefter klar til at tage i Universial kl. 8.30. Vi købte nogle billetter til parken gennem hotellet, hvor der så ville komme en bus og afhente os på hotellet, så vi ikke skulle have bilen med ud i parken og finde parkeringsplads der. Og det viste sig at være en klog beslutning, da der allerede var rigtig mange mennesker i parken, da vi kom derud. Vi fik at vide at vi havde indtil kl.17.00 i parken, så ville vi blive afhentet igen. Vi gik ind i parken og ved første øjekast så den egentlig ikke så stor ud – men den er meget meget stor fandt vi ud af. Vi startede med at prøve nogle af rutsche banerne – House of Horrors, Shrek 4D og sidst men ikke mindst The Simpsons Ride, som vi stod i kø og ventede på at prøve i 75 min. Herefter sluttede turene i rutsche banerne dog, da Niels nu havde fået rigeligt at det (læs han blev dårlig). Så vi tog en gåtur rundt i parken, og så nogle af tingene fra forskellige film, inden vi besluttede at stille os i kø til Studieturen, hvor ventetiden nu var 90 min. Langt om længe kom vi frem i køen og på vognen, som skulle køre os rundt i parken. Vi så hvor de optager deres film – forskellige bygninger, gaden hvor de optager Desperate Housewifes, vandområdet hvor de optager film med meget vand f.eks. Pirates of the Carribean. Vi var i King Kong 3D området og sidst var vi med i et ”jordskælv”, hvor et tog kørte galt. Der var dog en ombord som var blevet dårlig, og som vi måtte vente på blev hentet, og samtidig gik vognen i stykker, hvilket betød at vi ikke nåede vores bus hjem kl. 17.00. I stedet tog vi lidt længere tur i parken, hvorefter vi tog en taxa tilbage til hotellet kl. 19.00. Vi fik lidt aftensmad på ”In and Out Burger” (gode burgere – kan godt anbefales), og en kop kaffe på Starbucks inden vi igen vendte tilbage til vores hotel, hvor Niels stort set gik omkuld med det samme. Det havde været en lang og oplevelsesrig dag, så alle kræfter var brugte.

 

Fakta:


Dag 12:

Så var vi kommet til den sidste hele dag i vores USA eventyr og i dag ville vi opleve Los Angeles lidt nærmere. Vi fik morgenmad omkring kl. 8.30, hvorefter turen gik til Walk of Fame på Hollywood Boulevard, som vi kun boede ca. 500 meter fra. Vi gik på Walk of Fame – og så mange af stjernerne i fortovet – dog ikke alle sammen, da der p.t. er 2.502 stk. Kameraet løb tør for strøm, så vi måtte tilbage til hotellet og få noget mere strøm derpå, og imens snuppede vi en kop kaffe på Starbucks, som lå lige omkring hjørnet. Da vi mente vi havde strøm nok på kameraet, gik vi tilbage til Hollywood Boulevard og besøgte Chinese Theatre, hvor der udenfor er hånd- og fodaftryk af nogle udvalgte kendisser. Vi havde booket en tur gennem Starline ”Movie Stars Homes Tour”, som varede 2 timer. Vi skulle med den åbne bus rundt i byen kl. 12.45 – sammen med Jimmi – vores chauffør og guide. Vi starte med at køre op af Mulholland, hvor vi så Hollywood Skiltet fra et udsigtspunkt. Vi blev ført rundt i Hollywood og Beverly Hills, og han fortalte en masse historier om de kendte, viste os hvor de boede, havde boet og hvor nu afdøde skuespillere havde boet, vi talte med nogle paparazzi fotografer han kendte og forsøgte at få noget viden fra. Vi så f.eks. Kate Perrys hus, Jennifer Lopez tidligere hus som nu er solgt til Gwen Stafani, Tom Cruise, Elvis Presly, Aaron Spelling, Hugh Hefner og en mange andre af de kendtes huse. Vi så hvor Pretty Woman var optaget (der hvor hun boede først og hotellet hvor han boede), Rodeo Drive, Biludlejningsfirma hvor de udlejer Porsche, Ferrari, Lamborghini mv. til 300 dollars for 20 min. Efter en super god rundvisning tur var vi tilbage på egen hånd i Hollywood igen, og vi gik rundt og kiggede lidt på alle de skøre butikker, de udklædte folk på Hollywood Boulevard osv. inden vi til sidst gik på Hard Rock Cafe for at spise frokost/aftensmad. Efter vi havde indtaget vores mad i en ALT for afkølet Hard Rock Cafe, gik vi tilbage til hotellet for at få varmen, og en ekstra trøje på, inden vi tog bilen og kørte lidt rundt i LA – bl.a. var vi ude for at finde en Apple Store, hvilket var næsten umuligt i LA, vi så Ole Henriksens Body og Spa i Hollywood (meget lille butik på bagsiden af de kendtes forretninger – noget skuffende). Omkring kl. 21 kørte vi tilbage til hotellet, hvor vi begyndte at få lidt styr på bagagen, så det var lidt klar til næste dag, som var vores hjemrejsedag.

Fakta:

 


Dag 13:

Så er USA turen ved at være slut for denne gang – vi mangler kun lige hjemrejsen. Vi stod op kl. 7.30, så
vi kunne få morgenmad inden alle de øvrige fra hotellet væltede ind i den lille ”spisesal”. Herefter pakkede vi de sidste ting, og kørte mod Alamo Biludlejning, hvor vi skulle aflevere vores bil. Da bilen var afleveret omkring kl. 11, tog vi med Shuttlebussen til lufthavnen, hvor vi skulle tjekke ind inden vi skulle flyve hjem kl. 15.05. Vi kom også ombord på flyet, og denne gang så det ud til vi kom af sted til tiden – men nej. Der var en passager som pludselig fik et epileptisk anfald, og så måtte de have ham+familie+bagage af flyet igen – og vi sad ca. 3 timer i flyet inden vi kom af sted, da der så var problemer med at få ny tid til at flyve. Vi ankom til Frankfurt ca. 2 ½ t. senere end planlagt, men det gjorde egentlig ikke noget, da vi havde en ventetid på ca. 6 timer her. Der var dog mange på flyet som ikke nåede deres næste fly. Kl. 17.30 begyndte den sidste flyvetur til Billund (ca. 25 min. forsinket), og kl. 18. 30 landede vi i Billund efter næsten 14 dejlige dage i USA.